Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjern og dog nær (El ausente en el lugar) - Anden Akt - Ellevte Scene - Tolvte Scene - Trettende Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eders bød mig Hævn at være.
Eders bli’r jeg. Laurencia. Men min Ære
Bør I . . . Carlos. Banked det? Laurencia. Just her.
TOLVTE SCENE
Maese Juan. De Forrige.
Maese Juan. Frøken, nede paa vor Gade
Staar Elisa. Carlos. Her! Laurencia. Og nu!
Carlos. Hun er angerfuld i Hu,
Og vil bede Jer forlade.
Laurencia. Gud, hvad gør jeg? Skjul Jer, før det ...
Carlos. Skjul! fra det kom al min Ve.
Men — velan, det maa jo ske.
Laurencia. Dér, bag Tæppet. Skynd Jer, gør det!
(Maese Juan gaar.)
Carlos. Elskov er et Barn, som leger,
Leger Skjul, naar klart han røber
Os vor Kvide. — Kom, vi løber
Lidt i Skjul, Estéban. Jeg er
Spændt paa hvad hun har i Tanker.
Estéban. Ret en Tyrefægtning, den:
Stadig maa vi om igen
Hoppe over Pladsens Skranker. (De skjule sig.)
TRETTENDE SCENE
Elisa, Paula. Laurencia, Sabina. Carlos og
Estéban (skjulte).
Elisa. Skønne Laurencia, just fordi med Rette
I kan beklage Eder over mig,
Har jeg søgt Tilflugt her i Eders Bolig,
Og ej min Æres Hemmelighed meddelt
Til nogen anden, nok saa nær Veninde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
