Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjern og dog nær (El ausente en el lugar) - Anden Akt - Trettende Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
a
,
439
Jeg ægter Eders Brudgom — vil I sige;
Jeg røved Feliciano — vil I klage.
Min Fader tvang mig, og med ydmygt Sind
For Lydigheden ofred jeg min Attraa.
En lydig Datter vilde jeg jo være;
Og lydig var jeg, omend kun af Tvang.
Men da jeg saae, at bort min Elskte drager,
Ja bort til Flandern, og i saadan Hast,
For ej at blive Vidne til mit Bryllup, —
Da rorte sig mit Inderste; den Taare,
Som funkled i hans Øjne, ildned mig.
I Afsind lod jeg haant om Sjæl og Ære,
Og — kommer nu til dig, og beder dig:
Send Nogen efter ham, lad flux ham kalde.
I dit Hus vil jeg række ham min Haand,
Saa evig vi forenes med hinanden.
Laurencia. Elisa, Kære, nu er det for sent.
Carlos er rejst. Jeg saae afsted ham ride.
Fra Vindvet her jeg spurgte ham forbavset
Om Grunden til hans pludselige Rejse.
Han svared: »Jeg vil ikke oppebie,
Gode Laurencia, at Feliciano
Den Lykke nyder, som var mig den største«.
Og derpaa pressed han mod sine Øjne
Tørklædet, og han spored hidsigt Hesten,
Saa rask den fløj forbi, ja snelt som Lynet,
Der i sin Fart knap fanges af vort Blik.
Elisa. Borte! Og Elisa lever!
Ve mig, jeg Ulykkelige,
At jeg søgte ham saa silde!
Sløve Hjerte, fejge Fødder,
Hvorfor ilede I ikke?
Lydighed — hvad vil den sige?
I
5 i
i
i
i
i
i
i
I
i
i
I
ii
SI
i
i
du
g
m
■
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
