Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjern og dog nær (El ausente en el lugar) - Anden Akt - Trettende Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—
ikski^
:
440
Er da Sjælen ej fribaaren?
Fik af Gud jeg ikke Frihed?
O, hvad har jeg sagt og handlet!
Hvor skal jeg min Elskte finde?
Hvor er Vejen, jeg skal vandre?
Himmel, naar min Sjæl mig svigter.
Hvad kan Legemet mig gavne?
Ak! umuligt, ak! umuligt:
Carlos borte, — og jeg lever!
Gaar jeg til mit Hjem tilbage,
Lad min Fader da mig tvinge:
Ingen Trusel skal mig bringe
Til at svigte, — for hans Klinge
Glad jeg sidste Suk skal drage . . .
Paula, sig, at død du saae mig,
Fader skal ej vente paa mig,
Du har set mig knust, — saa gaa dog!
Ak! umuligt, ak! umuligt:
Borte han, — og end jeg lever!
Paula. Frøken, jamre er for sent nu.
Tænk dog paa at . .. Elisa. Tænke! hvilket?
Paula. Husk . . . Elisa. Nej, intet vil jeg huske!
Paula. Staa mig bi, Laurencia. Laurencia. Hvordan?
Elisa. Aldrig, aldrig mere se ham!
O, det er dog altfor grusomt!
Var det mig, der bød ham rejse?
Kunde Tanken saa forvirres?
Kunde tvende Sjæle skilles,
Som af Himlen blev forente?
Carlos, Carlos, hvorhen drog du?
Ak! umuligt, ak! umuligt:
Han er borte, — og jeg lever!
Carlos (afs. til Estéban). Nej, Estéban, ikke længer
’i :•
R
.
■
1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
