Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjern og dog nær (El ausente en el lugar) - Tredie Akt - Fjerde Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.
-:J
)
I
, 454
Og hun sa’ mig med det samme:
Hun imorgen giftes skulde.
Carlos. Saa gid Lynet hende ramme!
Caries elsked hun i Hast, —
Dette er jo Magen fast!
Burde hun sig ikke skamme?
Gid Elisas Ægtestand
Maatte —
ja det give Gud
Falde ganske saadan ud,
At om hende synges kan
Sangen om den skønne Brud,
Der blev gift ulykkelig!
Og gid Manden, som hun faar,
Maa forfølges Aar for Aar,
Stadig, eftertrykkelig,
Af en højfornem Kujon
Eller mægtig, rig Plebejer;
For den Fejge gerne lejer
En Bandit som sin Spion,
Og den Simple, som fik Magt,
Gør det Onde, han kan finde.
Og Gud give, at .... Elisa. Hold inde.
Hr. Lakaj: Nok har I sagt.
Carlos. Jeg er Carlos, — Lyn og Hanne!
Jeg .... jeg er af Vanvid vild!
Elisa. Carlos? Fravær greb han til,
Flygted fra Laurencias Anne!
Carlos. Fra Elisa fjern jeg var,
Skøndt jeg endnu var herhjemme.
Fravær — kalder frem: at glemme;
Bortskræmt, bortglemt — ret et Par!
O, men du, som nys har hørt mig.
Sig til hende: hun blev Døden
-
v ■’ • •’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
