Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjern og dog nær (El ausente en el lugar) - Tredie Akt - Fjerde Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i-
’
ii
455
For mig; sig: hun ud i Nøden
Grumt og hjerteløst har ført mig, —
Himlens Vrede er hun lig; at
Let som hun er intet Løv,
Ingen Blomst; ej Fjer, ej Støv
Flygtigt er som hun; og sig, at ....
Elisa. Stands: ulig er det. Carlos. Ja, just dig,
Falske Maane, Hav som sviger!
Hidtil vilde — skøndt som Kriger
Du har set mig — ikke jeg
Rejse; men med stadigt Mod
Vilde Kampen her jeg føre.
Men hvad jeg har maattet høre
Har tændt Ild nu i mit Blod.
Bort jeg drager. Men jeg først
Hævner mig. Hør da! Elisa. Sig frem ....
Carlos. Alt hvad jeg har haft i Gem
Nu skal slukke Hævnens Tørst.
Se: din Haarlok, dit Portræt,
De Billetter som du skrev mig.
Hæsligt og forhadt det blev mig, —
Nu forgaar det ubegrædt.
Estéban (afs. til Carlos). Gør det ikke, Herre, Carlos
Hvad!
:
f
Standser du mig? Estéban. For jeg bør.
I vil angre hvad I gør,
Dreven — som I tror — af Had.
I vil ikke kunne leve,
Naar I savner disse Minder. —
Ellers: hvad man faar fra Kvinder
Som Erindring, ogsaa Breve,
Den Slags Ting maa helst man brænde.
At ej En deri skal rode,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
