Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjern og dog nær (El ausente en el lugar) - Tredie Akt - Tolvte Scene - Trettende Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S
iUEi1
1
472
TOLVTE SCENE
Laurencia, Sabina.
Sabina. ]>enne Fiasco var jo trist.
Laurencia. Jeg gaar snart fra Vid og Sans.
Skondt jeg forst fik Hævn med Glans,
Hævned h a n sig dog tilsidst.
Aa, hvor har jeg været klodset!
Uden at la’ mig forsone
Burde jeg bevar’t min Tone
Imod ham, — slaa om var tosset.
Intet aned jeg, letsindig;
Saa nu er vi lige nær, vi.
Ak, vi Kvinder, saadan er vi:
Den som tror sig mest skarpsindig, —
Uden Laas er hendes Hjerte,
Blottet hendes Sjæl og bar. —
Men at Carlos ej vi har,
Er mig dog den største Smerte:
Gennem ham jeg kunde føre
Jo et Modtræk mod hans Svig.
Hvor jeg er ulykkelig!
Tabt er Alt, — hvad skal jeg gøre?
Sabina. Altsaa Carlos sig begav dog
Paa den lange Tur afsted?
Det var slemt: Een tog han med,
Der lidt Haab om Hævn mig gav dog.
Laurencia. Alt mit Haab om Hævn forsvandt.
,;V;,
i
si
TRETTENDE SCENE
Carlos, Estéban. De Forrige.
Carlos (udenfor, til Estéban). Hos Laurencia kan er-
fares
’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
