Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Noter til de fire Skuespil - I. »Herguten af Viseo«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.
a. ,
491
»en frygtelig Trompet« samt en stor Larm af Lænker, og derpaa
saaes den Afdødes Sjæl pint i Luer, medens hans Synderegister op-
læstes og det befaledes Prædikanten at forkynde hans Fordømmelse
for Tilhørerne. Bl. 123 f. i samme Bog fortælles, at Sjælene i Skærs-
ilden vide Besked med hvad der sker paa Jorden, og at de under-
tiden vise sig dér; men (Bl. 172 f.) man skal tage sig iagt for altid at
tro disse Syner; thi Djævlen narrer undertiden Folk. — Den ældre
spanske Skønlitteratur indeholder flere Exempler paa saadant Spø-
geri. Saaledes etsteds i Espinel’s »Marcos de Obregén«: »Jeg hørte
inde i Graven en saa stor Larm af Jern, at jeg maatte tro, der var
tusend Sjæle som led Skærsildens Kvaler dér«. Calderén berører
ofte slige »almas en pena« (sig. Krenkel, Klassische Bühnendichtun-
gen, Nachträge, S. 6). Og for Lope de Vega’s Vedkommende er sær-
lig at nævne den mesterlige Gengangerscene i »Dineros son calidad«
(A. III Sc. 1), hvor der lyder Raslen af Kæder, inden den døde
Kong Henriks Billedstøtte lader sig tilsyne.
Dæmpet Trompetklang, — »trompetas roncas«, egl.: hæse Trom-
peter, med deres sørgelige, uhyggelige Klang. Den smukke Ro-
mance (som dog ikke er nogen Folkevise) om den faldne Maurer-
helt Aliatar, der føres til Graven, nævner »hæse Trompeter« og
»ustemte Trommer« som hørende til det krigerske Ligtog.
S. 131. Digteren lader det staa hen (synes det), om den Kvinde-
røst, der synger Varselsangen udenfor, skal opfattes som kommende
fra et overnaturligt Væsen eller fra et levende Menneske. En lig-
nende Scene forekommer i »El caballero de Olmedo«, hvor en Ridder
i Nattens Mørke hører en (ogsaa noget mystisk) Bonde paa Vejen
synge en for ham advarende Sang. — Det bør forøvrigt idethele
erindres, at medens Tilskuere i vor Tid almindeligvis opfatte saa-
danne Aande-Aabenbarelser kun som poetisk Motiv, ikke som Rea-
litet, vare de for Lope’s spanske Samtidige baade det ene og det
andet.
;■
i
I!
;
I
1
1
i
:
<
3
S
!
i
!
t
i
i
i
i
S. 132. Christusorden en stiftedes 1318 af den portugisiske Konge
Diniz (Dionysius). Egentlig Tempelherreordenen i omformet Skik-
kelse og under Pavestolens Overhøjhed.
S. 134. Natten, der er »for dem som elske og røve«, — sig. G.
Brandes i »Emigrantlitteraturen«, Afsn. XII (henimod Slutn.). — Stedet
her er sandsynligvis at henføre til Jobs Bog, Kap. 24, V. 14 ff.
(Jeg har Forfatteren Niels Møller at takke for denne Henvisning).
Et Ordsprog lyder: La noche es capa de pecadores (Natten er Syn-
deres Kappe).
i
I
!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
