Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Noter til de fire Skuespil - III. »Hvem er hun?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
508
del spanske og portugisiske Stæder, trykt i Revue Hispanique, 34te
Bd. (1915), siger: »Her mere end andensteds lægger man Vægt paa
det sande og ægte kastilianske Sprogs Elegance«. Og dette træffer
man ligeledes omtalt hos andre Forfattere. Det kommer bl. a. ogsaa
paa Tale i »Don Quijote« (2den Del, 19. Kap.), hvor dog Sancho Panza
med sin jævne Forstandighed ytrer Tvivl om, at det altid holder
Stik. Man har endog paastaaet, at Alfons X (den Lærde) havde ved
Lov fastslaaet Toledosproget som Norm, ja allerede Ferdinand III
af Kastilien (sig. F. Hanssen, Gramåtica historica de la lengua ca-
stellana, Halle 1913, S. 2). Men Menéndez y Pelayo (Origenes de la
Novela, II, 1907, S, LXVI) siger rigtignok, at det er Fantasi, og at
i Virkeligheden ikke Nogen har kunnet paapege, hvor slige Lov-
bestemmelser staa. Den Opfattelse, at Toledansk er det korrekteste
Kastiliansk, bestaar imidlertid endnu.
»Blad«, — det sp. hoja betyder baade Blad paa en Plante og i en
Bog, desuden Knivsblad og Sværdklinge.
S. 258. »daarligt Varsel«, — neml. at han ser En falde i en Tve-
kamp (i Betragtning af hans egen Hensigt med Rejsen til Toledo,
hvilken man forst faar fuldstændig Besked om helt henne i 3die
Akt). At han blegner, da han horer den Dræbtes Navn, staar ogsaa
i Forbindelse hermed.
S. 259. Orgaz er en lille By ved Hovedlandevejen fra Andalusien
(nu Jernbanestation), 28 Kilometer S. O. for Toledo, ved Foden af en
Bjergkæde, hvori store Granitbrud. I sin Tid spillede Byen en ikke
ringe Rolle i Spaniens Historie.
S. 262. At Inés falder ind i Romancetonen og taler om dejlige
mauriske Prinsesser og galante Riddere, stemmer godt med Tidens
Smag. Lige i Begyndelsen af 17de Aarh. var netop »Romancero ge-
neral« udkommen, hvori der findes mange »Romances moriscos«,
deriblandt den, hvis forste Linier Inés citerer (Durån’s Rom. gen.
Nr. 128).
Jarifa hedder bl. a. Heltinden i den smukke Fortælling om Aben-
cerragen Abindarråez og hans Elskede: den er fra 16de Aarh.’s 1ste
Halvdel og gaar i Alm. under Antonio de Villegas’ Navn.
Hvad her siges om Cervantes og »Don Quijote« kan neppe med
Grund betragtes som Kritik (eller endog Angreb) i dybere Forstand.
Men — som bemærket i 1ste Bd.’s Indledning
yndede ikke synderlig sin store Kollega. Og denne kunde til sine
Tider ogsaa stikle ret ondskabsfuldt paa den Medbejler, der havde
overvundet ham som Dramatiker; saaledes i Fortalen og de burleske
Lope de Vega
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
