Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Noter til de fire Skuespil - III. »Hvem er hun?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
512
S. 272. »gaar foran ham«, — en lacayo gik foran sin Herre, naar
han var tilhest. I Calderon’s »La dama duende« (2den Akt henimod
Slutn.) siger Tjeneren Cosme: »Da vi er tilfods, Herre, er det Uhøf-
lighed af mig at være forrest.« Det synes dog undertiden at have
været Brug ogsaa.
S. 273. »Løvinde du (osv.)«, — sigter til gængse sagnagtige Fo-
restillinger. I Ælianus’ Skrift om Dyrenes Natur, 4de Bog, § 34
(F. Jacobs’ Oversættelse, II, Stuttg. 1840, S. 554), hedder det, at »Lø-
veungerne ere smaa og blinde, naar de fødes, ligesom Hundehvalpe;
de begynde at løbe to Maaneder efter Fødselen. At de sønderrive
deres Moder, er en Opdigtelse«. (Bibliothekar C. Elberling har gjort
mig opmærksom paa dette Sted.) Og i K. v. Megenberg’s »Naturens
Bog« (den ældste tyske Naturhistorie, udg. af Fr. Pfeiffer, Stuttg.
1862) staar S. 143: »Augustinus siger, at naar Løvinden føder, sove
Ungerne i tre Dage, før Faderen kommer; naar han ser dem, brøler
han meget højt; ved det Brøl blive de forskrækkede og vaagne«.
»Kun Held og Gunst (osv.)«, — i Orig. (som i denne Sonet ikke
er fri for at være affekteret): »Tærning, hvorpaa Gunst maler
Lykken«. — At bruge Sonetformen til Monologer var ifærd med at
gaa af Mode i Lope de Vega’s sidste Aar. I Rojas’ »Don Diego de
Noche« siger Tjeneren Lope, der er ene og bunden: »Hvad skal jeg
nu bestille? Her er jo udmærket Lejlighed til at fremsige en Sonet,
—
men nej, dem er jo Folk med hvad man kalder fin Smag kede af.«
S. 274. »Den Lykke som en Fremmed kan ha’ med sig«, — la dicha
del forastero var et ordsprogligt Udtryk og har givet en af Lope’s
Komedier Titel, den der ogsaa hedder »La Portuguesa«. Her kan
ogsaa citeres Alarcön’s »La verdad sospechosa«, A. I, Sc. 8, hvor
G. Garcia erklærer: »Det er afgjort, At en Fremmed mer end Andre
Vil hos Damer gøre Lykke« (Richters Overs.).
S. 275. »Venedigs Skat«, — ogsaa i Cervantes’ Fortælling »La
Gitanilla de Madrid« tales ordsprogligt om »todo el tesoro de Vene-
cia« som Non plus ultra af Rigdom. Ligel. i D. Quijote II, Kap.
71, og i Lope’s »La esclava de su galån« (A. II).
S. 276. »sensuel« (osv.),
Orig.’s »acciön«, »en substanda« og »reduccion«, som paa den Tid
endnu vare Modeord i det spanske Sprog.
Det Tøj., der kaldtes »camelote« eller »chamelote«, var oprinde-
lig vævet af Kamelgarn, men kunde ogsaa — og det i Alm. — være
af Uld eller Silke. — Enkelthederne i Orig.’s Skildring af Dragten
ere forøvrigt ikke helt forstaaelige nuomstunder.
henæd har jeg søgt at gengive frit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
