Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Noter til de fire Skuespil - III. »Hvem er hun?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
514
skulde skiftes til at være sammen i Olympen og i Underverdenen.
Stedet hos Vergiß som her sigtes til, er vistnok Æneidens 6te Bog.
Vers 121—122.
S. 294. Der berettes om den berømte Billedhugger Fidias, at han
indskrev den unge Pantarkes’ Navn paa en af den olympiske Zeus’
Fingre (denne Statue var jo imidlertid ikke af Marmor, men af El-
fenben og Guld).
S. 295. Sonettens Motiv er den bekendte Fortælling om Androk-
les og den taknemlige Løve, der findes hos Seneca og Gellius.
S. 296. Anekdoten om Portugiseren, sig. Noterne til »Hertugen
af Viseo«. Portugiserens Ord ere her (i Orig.) i hans Modersmaal.
S. 297. »Kalkun stegt i Papir«, — en Opskrift paa denne Ret
læses i Grevinde Pardo Bazån’s »La cocina espanola antigua« (Madr.
u. A-), S. 201 f. »Papel« betyder ogs. en Billet.
S. 298. »Ribben ....
Ben«, — i Orig. er der et Ordspil med costilta
(Formindskelsesform af costa; kan foruden »Ribben« ogsaa betyde
»Formue«) og costa, som betyder: Omkostning, Udgift.
S. 299. Kysten ved Sanlécar de Barrameda (ved Udløbet af Gua-
dalquivir) var bekendt for Thunfiskeri og som Tilholdssted for Va-
gabonder og Gavtyve. De i Fisketiden antagne Extrafolk havde
ifølge gi. Skildringer en mærkelig Evne og Øvelse til at stjæle
af Fisken: i Gavtyvesproget kaldtes det »Tunis’ Erobring«. Sig.
»Don Quijote«, 1ste Del, Kap. 2, hvor det hedder om den poliske
Gæstgiver, der slog D. Q. til Ridder, at han var »Andalusier, endda
fra Sanlücar-Kysten«, en stor Tyveknægt og Skælmsmester. — »Atün«
betyder ikke blot en Thunfisk, men ogsaa en Tyksak. Naar Limön
i Orig. siger: »criéme [jeg er oplært] en el arenal«, kan ved Arenal
ogsaa forstaas Sevilla’s »Gammelstrand« af dette Navn, hvis Leben
er skildret af Digteren i Komedien »El Arenal de Sevilla«, og hvor
allehaande »Picaros« holdt til. Ogsaa Madrid havde sit »Arenal«,
hvorefter en af Byens Hovedgader har faaet Navn; men det kan
her ikke være Talen om.
Atter her komme »Tajo’s gyldne Strømme« paa Tale; det Guld,
som dens Sand indeholder, er nu meget lidt, men ifølge Ovid. Pli-
nius (i Naturhistorien) og andre Oldtidsforfattere skal der i gamle
Dage have været meget mere.
S. 300. Den sædvanlige Tilsløring for de i Manto formummede
Damer lod det ene Øje være frit.
S. 301. San Miguel, kaldet »el Alto«, er en Kirke i Byen Toledo’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
