Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Noter til de fire Skuespil - III. »Hvem er hun?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
516
idet dama baade er »Dame« og »Dambrik«. Men Ordspillet kan man
jo ikke faa med paa Dansk.
S. 318. »Spisevarer«, — i Orig, »letuario«, den Art Sager, man
plejede at nyde om Morgenen, navnlig søde Syltetøjer o. lign., for
sin Fordøjelses Skyld. (Sig. Noterne til >St. Hans’ Aften«, i 1ste
Bd.). I Juan Ruiz’ »El Libro de Buen Amor«, Str. 1333 ff. (Ceja-
dor’s Udg.) nævnes en hel Del saadanne, som vare i Brug i Middel-
alderen. »Franskmænd, som [paa Prado] raabe med Brændevin og
letuario«, staar der i »El acero de Madrid,« A. I Sc. 13.
»Lænker ....
Lærker«, — hermed har Overs. søgt nogenlunde at
gengive Orig.’s Ordspil med grillos, der baade betyder »Fodlænker«
og »Græshopper«.
S. 319. Sankt Blasius nævnes ofte i sp. Komedier som Bønders
og andre jævne Folks Helgen.
I Don Juans smukke Replik, før han løfter Sløret, er jo Billedet
med Solen ganske paa sin Plads. Men ellers er Digteren (og andre
spanske Digtere med) altfor tilbøjelig til at bruge dette Billede i
Tide og Utide; og naar Damen, om hvilken det anvendes, endda
hedder Sol, ligesom den ene af Cid’s Døtre, gaar Anvendelsen over
alle Bredder, f. Ex. i Lope’s »La corona merecida« og »La mayor
virtud de un rey«. — Men at Digteren selv ogsaa kunde gøre sig
lystig over det gængse poetiske Solguld-Sprog, ses f. Ex. af »La co-
rona merecida«, A. II Sc. 1, hvor Elskernes Løgne-Talemaader og
Poeternes Lignelser med Guld og Sølv og Koraller o. desl. spottes.
Shakespeare giver jo forresten undertiden de spanske Digtere ikke
Noget efter i saa Henseende, som i Romeo’s Enetale A. II Sc. 2 i
»Romeo og Julie«, der er ganske spansk i sine Billeder. — Man
kan hos Lope de Vega skelne mellem tre forskellige Arter af Billed-
sprog: et paa Naturanskuelse beroende, derfor ægte, som godt
kan hæves paa Fantasiens Vinger uden at blive usandt; et konven-
tionelt, som paa Grund af Forfatterens Magelighed eller Hast-
værk hjælper sig med tarvelig Skillemønt og letkøbt Lærdom; et
overdrevet og affekteret, hvis Grundlag er senmiddelalderlig na-
tional Spidsfindighed og Bombast. Men Gongorismens systematiske
Stilkunstleri vil han ikke vide noget af.
S. 321. Den Sonet af Lope de Vega, som Digteren selv citerer
her, maa være den der i hans »Obras sueltas« (Sancha’s Udg.) IV er
Nr. 88 (»Deja los judiciarios lisonjeros« osv.) Det er den eneste
ibl. hans Sonetter, som kan passe. Den slutter saaledes: »Tag kun
dit Spejl, naar Morgenen frembrød; Og ser du da Jasminens, Ro-
4F
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
