- Project Runeberg -  Udvalgte Skuespil / Andet Bind /
517

(1917-1918) [MARC] Author: Lope de Vega Translator: Emil Gigas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Noter til de fire Skuespil - III. »Hvem er hun?«

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.


.
ÆA
517
sens Lød, Skal ingen anden Spaadomskunst du spørge.« Hvor Dig-
tet har Numer 65, kan jeg ikke oplyse; maaske Lope blot bruger
dette Tal her paa Maa og Faa. — Det hedder paa lignende Maade
i »Los ramilletes de Madrid«, A. I Sc. 4: »Jeg tror, jeg har læst
engang i Lope’s Smaadigte, at det at ville glemme er Begyndelsen
til at glemme.«
S. 322. Orig.,s »Asi dijo Velasquillo« er aabenbart det samme
som »Lo dijo Blas, punto redondo«, vort: Saadan har jeg sagt,
og dermed Punktum, eller ogsaa: Nu svor [den Talendes eget Navn]
og jeg-
S. 323. Diamanten, Symbol paa Haardhed; til andre Tider paa
Trofasthed.
S. 326. Det om Muldyret, som en og anden af Publikum gerne
vilde vide Besked om (sig. ogs. Sc. 2) synes at være en Allusion
til kritiske Ophævelser i Anl. af Lope’s just ikke sjeldne Distrak-
tioner i hans Stykker. Han havde en ligesaa forbavsende Evne til
at glemme som — til at huske. Men at ogsaa Cervantes kunde be-
gaa en lignende Distraktion, ses af, at han i »Don Quijote« lader
Sancho’s Æsel blive frastjaalet ham, men nogle Sider længere frem-
me lader ham atter ride paa det, uden at Forfatteren har fortalt,
at eller hvordan han har faaet det igen. I 3die og 4de Kapitel af
»Don Quijote«s 2den Del bringer Cervantes selv sin Forglemmelse
paa Tale og Folks kritiske Bemærkninger om den. (Grillparzer
tror, at Lope her netop sigter til Cervantes og, for en Gangs Skyld,
tager ham i Forsvar).
Anekdoten om Maleren. — Det er et Utal af saadanne Historier,
Lope giver tilbedste i sine Stykker. Men at Smagen i saa Henseende
var ved at forandre sig i Digterens sidste Aar, og mer endda efter
hans Død, fremgaar af Rojas’ »Don Diego de Noche«, hvor Tje-
neren Lope siger: »Hør nu en Historie, — men, hvad siger jeg! Hi-
storier bruges jo ikke mere: nu er man led og ked af dem, og vil
have sindrige Vendinger«, og senere hen i samme Stykke: »A propos,
hør en Historie, — nej, det er sandt, jeg huskede ikke paa . . . Jeg
skal fortælle Jer den derinde.«
S. 327. »Fernando’s Søster!«, — det maa erindres, at D. Fer-
nando var formummet i Kappe, og at det var mørk Aften, da D.
Luis sagde til D. Juan, at den Mand var Broder til Damen i Vin-
duet. At Leonarda har gjort Besøg i Fængslet, veed Broderen jo
intet om, og den Mistanke, Portrætet vakte hos ham, er dreven
over.
v-
1
i
1
i
i
s
i

*


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 6 22:43:31 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lopeskue/2/0523.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free