Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Noter til de fire Skuespil - IV. »Fjern og dog nær«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■■I
m\
522
»Guld fra Milano«, — milanesiske Købmænd holdt mange Bu-
tikker i de spanske Byer, med Galanterivarer, kostbare Stoffer,
kunstfærdige Guldsager o. desl.; tienda de Milanés var bleven en Fæl-
lesbetegnelse paa Spansk for den Art Forretninger og deres fine
Varer. (Der var saaledes i Madrid en Calle de los Milaneses).
Her maa vel nærmest tænkes paa Guldtraad.
S. 379. »Sværte«, —• Orig. har boreegui, d. e. Halvstøvle, Snøre-
støvle, der sværtedes.
S. 385. »Respe—hekt«, — i Orig. komisk højtideligt respéqueto.
for respecto.
»Det Baand paa Hatten«, — saadanne (eller Lidser flettede af
Haar) vare ofte en Kærlighedsgave, en favor, fra en Dame til en
Kavalér; Monreal (anf. Bog S. 447) citerer et oplysende Sted af
Matos Fragoso’s »Lorenzo me llamo* (2den Akt).
S. 386. Estéban’s edelige Forsikring til Paula, sluttende med
en diskret Omtale af Helvede, er aabenbart en Travestering af de
to sidste Strofer i Horats’ Ode Nr. 22 i 1ste Bog, (»Integer vitæ«
osv.), der begynde henholdsvis »Pone me pigris ubi nulla campis«
og »Pone sub curru nimium propinqui«.
Byen Illana, kendt bl. a. for sin Vinavl, ligger i Provinsen
Cuenca i Nykastilien (under Toledo’s Erkestift),
»stribet Skinke«, — ogs. i dette Stykkes A. II, Se. 8 forekommer, al
en god Skinke bor være baade fed og mager i passende Forhold.
»Olla podrida«, — Olla, ogs. Puchero, Cocido o. a., kaldes Spa-
niernes daglige Nationalret: kogt Kød med Flæsk og Grøntsager,
især de store Ærter, som hedde Garbanzos. En særlig substantiel
og fed Olla med mange Ingredienser i benævnes Olla podrida.
S. 390. Tiltalen »Padre« (Fader) brugtes if. Covarrubias til
»Oldinge, Præster og Munke«.
»Mine Fædres Klinge«, — Orig. har la del perrillo, omtr. —
»Ulvsklingen«; dette Mærke betegnede en særlig god Klinge.
Det skal ifølge en Note i Rodriguez-Marin’s Udg. af Cervantes’
Noveller (I, Madr. 1914, S. 173) stamme fba en Vaabensmed, der
var Morisko, og som derfor kaldtes El Perrillo, den lille Hund;
Perro, Hund, var nemlig den sædvanlige, ikke just venlige Beteg-
nelse for Maurerne. Men han gik gladelig ind derpaa og satte
Mærket paa sine Sværdklinger. (Sig. Noterne til »St. Hans’ Aften«,
i 1ste Bd.).
Historien om Hestehalen, der skulde rykkes ud, fortælles af
Plutarch i hans Levnedsbeskrivelse af Sertorius. Et lignendes, vel
i
i ’
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
