Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Noter til de fire Skuespil - IV. »Fjern og dog nær«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
wa
’
•
t:>*K ij
523
mere kendt Motiv, er Pilebundtet, der ikke kan brydes itu, medens
man vel kan knække den enkelte Pil over; det findes iblandt La-
fontaines Fabler (1ste Bog Nr. 18) fortalt om en døende Oldings
sidste Formaning til sine Børn om Enighed; ligeledes om Dschengis-
khan eller en anden Tartarfyrste — bl. a. hos Galand i d’Herbelot’s
»Bibliothéque orientale« (Paris 1697).
S. 391. Elicia hedder en af Personerne — en utugtig Kvinde
—
i den berømte sp. Roman »Celestina«.
S. 393. Palmen som Symbol paa Utaknemlighed, — kan staa
i Forbindelse med den Kendsgerning, at Daddelpalmen bruger 30
Aar til at naa sin fulde Udvikling. Og Plinius, som i Lope de
Vega’s Tid havde saa meget endnu at betyde, siger (Hist. naturalis,
16de Bog, Kap. 26, Sectio 46), at Palmen hører til de Frugttræer, der
meget let tabe Frugten, før den er bleven moden. Her kan ogs.
anføres fra Zedler’s »Universal-Lexikon«, at Palmetræets Rødder
ere bitre, at det altid er grønt og at det bringer langsomt Frugter.
S. 395. »Den store Dommers Hus«, — hentyder til den kirkelige
Jurisdiktion i Sager ang. Giftermaal og Ægteskab, sig. Noterne til
»St. Hans’ Aften« i 1ste Bd.
S. 396. Det gamle, uhjemlede Sagn om, at Kamæleonen
lever af Luft, staar hos Plinius i »Historia naturalis« (28de Bogs
8de Kap.), der ogsaa har det Sande om Dyret, at det antager
skiftevis alle Farver undtagen den røde og den hvide.
Don Fernando de Toledo er Hertugen af Alba, Filip II’s berømte
Feltherre i Nederlandene og siden i Portugal.
S. 398. »Muldyr drives op til Flandern«, i Orig. »Arrieros [Mul-
æseldrivere] van å Flandes«, synes at være en, vistnok travesteret,
Linie af en Folkevise; jeg har imidlertid ikke kunnet finde nogen
saadan Romance.
Om sit eget eventuelle Fald vil Estéban ikke gerne tale: Sligt
overlader han til sin Herre. Han holder sig burlesk til den i
Spanien velkendte engelske Admiral Drake, som havde gjort Landet
saa megen Fortræd, og om hvem Lope har digtet sin »Dragontea«
(Dragedigtet), samt til den ligesaa velkendte sidste Maurerkortge
i Granada, »el Rey Chico«, som han populært hed og ogsaa kaldes
paa dette Sted i Stykkets Original. Det er barokt Yid, »Mark-
Twainsk«, som man nu vilde sige.
S. 399. For Datidens Spaniere var jo Tanken paa Fangenskab
hos Maurerne i Algier meget nærliggende: mange havde lidt den
Prøvelse selv at leve dér som Fanger eller at vide nogle af deres
if
! ;
:
1
il
’g
i
.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>