Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Noter til de fire Skuespil - IV. »Fjern og dog nær«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
528
criba«; criba er egl.: en Si, bruges overført om at stikke eller slaa
Huller.
S. 445. »Elsker dybt man, glemmer sent man«, — i Orig.: »Quien
bien ama, tarde olvida«, hvilket Ordsprog Lope har benyttet som
Titel til et af sine Stykker.
S. 446. Ordsproget »Mås vale vergiienza en cara que mancilla en
corazön« sammenstilles af Correas i hans Ordsprogsamling omtrent
med: Heller rød i Ansigtet end sort i Hjertet, og: Heller Undseelses-
Rødme i Ansigtet end et Knivstik; hans Forklaring af det her anf.
Ordsprog lyder: Man bør af Forlegenhed ikke undlade at bede om
Noget eller faa afgjort en Ting, faa Ja eller Nej, istedenfor at pines
af Uro.
S. 447. Atter her Allusion til Ordsproget om »palabras y plumas«,
sig. Noterne til »St. Hans’ Aften«.
S. 450. Estéban’s Mod er, synes det, ved at glippe, og han kom-
mer da i sin Befippelse til at tale om sin Herre (amo); men det er
saa heldigt for ham, at de Andre, der antage ham for hvad man
nu vilde kalde »en Opdager«, opfatte denne »Herre« som Øvrigheden,
som hans Overordnede Politimesteren.
»Kniplen hos en blind Mand« kan, netop fordi der ikke tages
Sigte med den, men hugges vildt tilhøjre og tilvenstre, volde mere
Skade end om den var rettet mod noget Bestemt.
S. 454. »den skønne Brud, der blev gift ulykkelig«, — den be-
rømte Romance om »la bella mal maridada« (Durån’s Saml. Nr. 1459)
er citeret og gloseret i det Uendelige rundt om i den spanske og
portugisiske Litteratur (sig. Carolina Michaelis de Vasconcellos i
Tidsskriftet »Cultura Espanola« 1908, S. 490 f.). Lope har selv digtet
et Skuespil med denne Titel.
Saakaldte Valientes, der lod sig leje som Stimænd og Mordere,
høres der ofte om i de Tiders Spanien.
S. 459. »Portrætet .... som blev paa et Kortblad malt«, — sig.
Noterne til »Peribånez«, ovfr. S. 501.
I Scenen, hvor Kortene findes paa Gaden, har Overs. — for
Virkningens og Forstaaelighedens Skyld — forandret de spanske
Kortbetegnelser til vore almindelige (oprindelig franske). Italienerne
og Spanierne have fra de gamle numerale Tarokkort bevaret 4
Rækker, der svare til vore »Farver«. De kaldes paa Spansk »Espa-
das«, betegnede med et kort Sværd, »Copas«, med et Bæger (en Al-
terkalk), »Oros«, med en Guldmønt, og »Bastos«, med en Knippel.
Ifølge en ældre Forklaring skulle de symbolisere de fire Stænder:
’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
