Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Noter til de fire Skuespil - IV. »Fjern og dog nær«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
529
Adel, Gejstlighed, Borger og Bonde. Efter Esserne følge tre Herre-
blade: Kongen, Rytteren (kaldet »el Caballo«, Hesten) og Knægten.
Der findes ingen Tiere i Spillet, altsaa kun 48 Kort ialt; og i de
Spil, som skulle bruges til Tresillo (Lhombre), er der heller ingen
Niere eller Ottere. Visse af Kortbladene — almindeligst »dos de
espadas« (= Spader To), if. Alarcöns Komedie »La crueldad por
et honor«, A. III Sc. 2 — ere forsynede med de spanske Rigers Vaa-
benskjolde og en Indskrift, der melder om det kongelige Privilegium.
(Baade Cervantes og Quevedo kalde Spillekortene »den kongelig
privilegerede, uindbundne Bog«.) Forøvrigt ere ældre Spillekort
af spansk Fabrikat meget sjeldne; men der gives ogsaa franske Kort
med de spanske Serier, undertiden med fransk Indskrift. — Mar-
quina faar bl. a. fat i »el Caballo de Oros«; det er det eneste af de
fire Billedkort med det Navn, hvor Hesten vender Bagen til. Jeg
har oversat det ved »Sparkonge«, fordi der existerer et Spil franske
Kort fra omtr. 1500, med Kong Ludvig XII’s Emblem, hvor Figurerne
paa de fire Kort, der svare til Kongerne, ere tilhest; egentlig ere de
snarere at benævne »Helte«, og af dem hedder Sparkonge »Hogier«
(Holger), Hjerterkonge »Sanson«. Det er det eneste Spil, jeg har
kunnet opspore, hvor Kongerne ses ridende. Sig. H.-R. D’Allemagne,
Les cartes å joner (1906), I, S. 83 og 197.
»Han har spil’t, men det gik galt«, i Orig.: »Jugö, perdiö y diö
barato«, — barato er »Kortpenge«, som ifølge Covarrubias betaltes
af Puljen eller af de enkelte Spillende til Tjenerskabet eller dem
der overværede Spillet. I Cervantes’ Fortælling »La Gitanilla de
Madrid« stikker Preciosa Hovedet ind ad Vinduet i en Sal, hvor
nogle Herrer spille Kort, og siger: »Ville de Herrer give mig Kort-
penge?«
S. 460. »Villancico« er et lille lyrisk Digt af folkelig Karaktér,
med Omkvæd; bruges især om Julesange.
S. 464. »mit Tab«, — sig. forskellige Replikker af Aurelio, saa-
vel i 1ste som i 2den Akt, hvor han siger, at han før har været rig
og Ejer af en god Forretning, men nu kun har en mindre Del af
sin Formue tilbage.
S. 465. Octavio vil som ubemidlet, efter at have afstaaet sin
Arv, lade sig hverve til Soldat — saaledes som mange andre fattige
unge Mænd paa den Tid; det siger han ialtfald her.
S. 469. »Hestedækk’ner«, — i Orig. albardas, Paksadler, af dem
som Lastdyr (især Æsler og Mulæsler) bare; hun betegner derved
Fisbei’to og hans Herre temmelig ligefrem som »bestias«.
(’dvalgte Skuespil, II,
34
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
