Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vendinge Mølle.
2 I
sin Pennekniv. Han havde Lyst til at myrde Niels Jøren
paa Stedet.
Samtidig var han enig med sig selv om, at 2den Akts
i ste Scene skulde foregaa paa Kirkegaarden: Tilhøire i
Forgrunden Romeo og Julie. Tilvenstre i Forgrunden Sorte
Jørgen, der holder en skurkagtig Afsidesmonolog. Kor af
søndagsklædte Bønder og Malkepiger i Baggrunden.
Han blev afbrudt i sine Betragtninger ved Vognrummel
nede paa Veien.
Det var Kammerherrens Ekvipage fra Binnerup. Kudsk
og Tjener med rødstribede Veste, graa Knæbenklæder,
Kjoler med Sølvknapper og Hatte med Sølvbaand og
Kokarder.
Vognen holdt udenfor Porten, og Herskabet steg ud.
Kammerherreinden var en svær, fed Dame med gult
Ansigt og forlorent gult Pandehaar og saa ud som en
Høkermadame.
Hun havde en Nederdel af sort Silke med Tyls
Plisséer og sort Tyls Tunnika med vinrøde Sløifer, vinrød Hat
og sort Parasol med vinrødt For, og førtes af
Kammerjunker von Schmahlen, der var i Besøg paa Herregaarden.
Bagefter kom Frøknerne, begge i Pompadourstil, og
gjorde Indtryk af at være klædte i gamle Tapeter.
Menigheden hilste ærbødig. Herskabet nikkede naadig
til alle Kanter.
Der var mange Venstremænd i Egnen, som altid i
store Ord rev ned paa «de Store»; men naar de Store
viste sig, tog de altid noksaa pent Hatten af.
Frøknerne missede med Øinene, saa paa Emil og talte
sagte til hinanden.
Han var vis paa, de sagde, at han var sød.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>