Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den ældre middelalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af det 12te aarh. Til St. Peters abbedikirke i Gloucester lod
abbed Peter forfærdige en pragtfuld lysestage, som senere
kom i fransk eie, derpaa skjænkedes katedralen i Le Mans,
men senere atter er i privateie. Denne stages fodstykke
hviler, som flere af de beskrevne Dinant-stager her fra
Norge, paa drager, og evangelistsymbolerne forekommer
ligeledes, nemlig paa midtknoppen. Men over hele fod-
stykket forøvrig, og Saavel paa skaftet som over den øvre
knop under den skaalformede krave, er der et mylder af figu-
rer, over firti dyreskikkelser, som omslynger, bider og rider
paa ni menneskefigurer.. Og imellem denne pandæmoniske
figurverden slynger sig et indskriftbaand, hvor symboliken
er udtrykt i disse ord: ,Lucus onus virtutis opus, doc-
trina refulgens predicat ut vicio non tenebretur homo*, som
vel kan gjengives med , Den straalende lære forkynder lysets
byrde, dydens gjerning, paa det at mennesket ei maa formør-
kes af last*. Symboliken er saaledes ikke af tidens mystikere
Fig. 11.
Bronsestage fundet
bag altaret paa Slagen kirkes
brandtomt. U. 0.
vilkaarlig lagt ind i de romanske dyrefigurers vrimmel;
kunstnerne, som af sin fantasis uudtømmelige rigdom hen-
tet frem det myldrende dyreliv, skabte sine verker i
forstaaelsen af den mystik, der omgav deres skabninger.
Deres kunst var bevidst symbolsk, øglerne og slangerne,
dragerne, chimærerne og sfinkserne havde sin sindbilled-
lige betydning, ligesaa visst som evangelistsymbolerne, og
den hele komposition var en allegori.
Fra den tidlige middelalder er ogsaa den lille roman-
ske bronsestage, som bare er 10 cm. høi, med tragtformet
krave og fodstykke, der hviler paa tre tynde fødder, og
en rund knop som mellemled istedetfor skaft — alt glat
arbeide uden ornamentik. Den blev fundet bag altaret
paa brandtomten til Slagens kirke (Sæm i Jarlsberg og
Larviks amt) og tilhører nu universitetets samling. Fig. 11.
Naturligvis var ikke emaljerte kobberstager og støbte
bronsestager de eneste lysestager til kirkebrug i middel-
alderen under den romanske periode; de udgjorde tvert-
om det sjeldneste kirkeinventar, var kostbarheder, som
ikke prydet hvert altarbord. Almindeligst var stager af
25%
Den ældre middelalder. 4 9
jern, for det meste saa enkle i form og saa blottede for
udsmykning, at det er ugjørlig for os at datere dem. En
snoet jernstang, som øverst ender i en lysepig og nederst
er stukket i en træfod eller forsynet med en tregrenet
jernfod, har været en vanlig form. Ligeledes var dobbelt-
stager, som bærer to lys, vanlige. For de smaa lys var
lysepiben mere praktisk end piggen, og jernstagerne blev
derfor ogsaa forsynet med piber.
En liden jernstage, 17 cm. høi, fra Reinlid kirke i Val-
dres, nu i universitetets oldsagssamling, kan maaske være
det heldigste eksempel paa stager af jern fra gammel tid.
Hvor langt tilbage den gaar, er meget vanskelig, for ikke
at sige umulig at bestemme; men det synes som om der
er spor af en efterligning af den romanske stage med
skaft, som konisk udvider sig i begge
ender — nedad mod fodstykket, opad
mod kraven, — og to fremtrædende
: ; ski ; Fig. 12. Jernstage fra Reinlid
Fig. 13. Lysstel af jernblik i Urnæs kirke. Trdng ør
knopper. Den lille stage staar paa fire bøiler, og som ud-
smykning er under disse ophængt et stykke jern udskaa-
ret i fire lignende bøiler, men lidt kortere, saa de ikke
berører det underlag, hvorpaa stagen sættes. Særlig mer-
kelig er dog den tydelighed, hvormed piggen er markeret
som et eget led over skaftet, et sikkert tegn paa, at sta-
gen er arbeidet efter et forbillede med pig staaende op af
kraven.
De to altarstager med tændte lys under gudstjenesten
var liturgisk bestemte; men ved større høitider tændtes
flere lys, som blev anbragt i større lysstel. Af saadanne har
vi bevaret en eiendommelig form, der i en skifteforteg-
nelse fra 1366 enkelt og rigtig beskrives som ,lysestage
gjort som et skib*. Det er baadformede lysstel af blik,
hvori der staar mange lysepigger. Et eksemplar findes i
Urnæs kirke, fig. 13; et andet i Bergens Museum er
kommet fra Dale kirke i Lyster i Sogn.
I Trondenæs kirke findes et lysstel, hvortil vistnok
ingen norsk samling har noget helt tilsvarende. Den be-
staar af en lang jernstang, hvis underside paa midten og i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
