Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den yngre middelalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 Den yngre middelalder.
en lysestage af jern gjort som et skib. Dette bo synes at
være usedvanlig rigt, og der nævnes adskillige bøger blandt
løsøret; lysestagen ,gjort som et skib* har utvilsomt været
en lignende lysopsats som den, der findes i Bergens Muse-
um, fra Dale kirke, og paa altaret i Urnæs kirke.
Fra det 15de aarhundrede har vi fyldigere oplysninger.
Da Aslak Bolt forlod Bergen for at drage til erkesædet i
1428, medbringer han blandt meget gods og kostbarheder
6 kobberstager, 2 store hornlygter og 4 messinglygter.
Netop før hans afreise havde vitaliebrødrene overfaldt Ber-
gen og plyndret bispegaarden, hvor de siges at have op-
brudt biskopens kister og taget hans bøger, guld, sølv og
ornat. Men bispen synes dog åt have reddet adskillig.
Aslak Bolts efterfølger paa erkestolen var tyskeren Henrik
Kalteisen, og ogsaa hans fortegnelse fra 1453 over løsøre
og indbo er bevaret, saa vi saaledes for to erkebiskoper
fra det 15de aarh. har oplysninger om, hvad de eiede af
stager og lygter. Imidlertid synes Henrik Kalteisens for-
tegnelse at omfatte, hvad der tilhørte dels domkirken og
erkebispegaarden i Nidaros, dels erkebispens gaard i Bergen.
I denne fortegnelse forekommer to mindre lysestager (cande-
labra), to lysestager af kobber, to mindre stager af jern og
to stager af tin samt en hornlygte (lucerna de cornu). Og
som den tredje prælat, hvis indbo vi har fortegnelse over,
kan nævnes biskop Karl af Hamar, som paa Akershus slot
i 1488 havde ,i fruerstuen I lysekrone og 1 lygte* og
»i fadeburet I glaslygte og 1 stor anden lygte*.
Medens disse inventarier vel nærmest opregner bare det
mere værdifulde løsøre, findes i gamle regnskabsbøger, for
eksempel for Bergens kongsgaard fra 1518 og følgende aar,
noteret indkjøb af simplere lysestager og lygter beregnet
paa daglig brug. Til Bergenhus anskaffes saaledes i 1518
fire lygter ,til gaards behov* for 20 skilling, og aaret efter
kjøbes to lygter for en halv mark og en lygte for fire
skilling; en lygte ,til skibens behov*, altsaa en større skibs-
lygte, kostede ’/» mark og 6 skilling. De to lysestager,
som kjøbes for I mark 4 skilling, har vistnok været ganske
præsentable; pengenes kjøbeevne var dengang betydelig.
Under de mange feider mellem lensherrerne i den urolige
tid før 1536 blev der plyndret og røvet meget gods og
indbo, som ved forligene atter skulde erstattes de udplyn-
drede. Flere optegnelser over røvet løsøre giver os et
indblik i, hvad der ved reformationstiden fandtes i de større
gaarde. Fru Inger til Østraat blev af erkebiskop Olav
Engelbrektsøns folk i 1532 frarøvet ,en tønde fuld med
lysekroner skilte ad, vel pakkede, 2, hver med 18 piber,
to lysestager oc søndertagne med 4 piber". Lignende lyse-
stager med 4 piber nævnes ogsaa andensteds, saaledes paa
degnegaarden i Trondhjem i 1539: ,,1 lysestage af messing
med 4 piber*, — den samme stage, som biskopen, magister
Hans Gaas ti aar efter modtager paa degnegaarden af sin
formands, magister Torbjørn Olavssøns arvinger i 1549.
Enkelte klosterinventarier fra tiden før reformationen op-
lyser om, hvad der fandtes af lysredskaber. I Kastelle-
klosterets kirke var der 1485 ,4 blusstager og 4 tinstager
paa altaret*. — I Tautra kloster opregnes i 1531—32 ,7
lysestager smaa’ og store*.
I fortegnelsen over inventaret paa Stenviksholm, da
slottet efter erobringen i 1537 blev overtaget af lensherren
Christopher Huitfeldt, nævnes — foruden ,et halvt skip-
pund vox" — ,en stor messingkrone og 5 lysestager af
jern*.
Det er hele middelalderen igjennem, som man vil se,
temmelig smaa tal, som forekommer, naar belysningsgjen-
standene opregnes. Først paa grænsen af den nye tid, renæs-
sancen, som i saa mange livsforholde bragte indgribende
forandringer med sig, synes forholdet at ændre sig noget.
I de større huse, de rigere hjem, bliver der ved festlige
leiligheder udfoldet en ødselhed, som ikke kjendtes i tid-
ligere tid. Umaadelig som renæssancen var i nydelser,
pompøs i sin pragtudfoldelse, begynder der i det 16de aar-
hundrede en masseudfoldelse af alskens løsøre, og der diskes
og duges op i storslagen maalestok. Det er vel mod denne
baggrund, vi faar betragte den kvittering, Erik Gyldenstjerne,
høvedsmand paa Akershus i 1534, udsteder over endel gods,
han har taget i forvaring for sin frænde Mogens Gylden-
stjerne; thi deri opregnes blandt 56 stegepander, 70 smaa
stenkrus og andet kjøkkentøi ogsaa 49 smaa lysestager.
Et saa stort antal i en enkelt mands eie, selv om stagerne
baade var smaa og simple, tyder paa, at en ny tids skik
er i anmarsj; Mogens Gyldenstjernes halvhundrede stager
høver ikke et middelaldersk hjem, de høver i renæssance-
borgen, i adelsmandens herregaard under den nye tid.
Af de meddelte fortegnelser over middelaldersk indbo
ser vi, at der i norske hjem fandtes lysestager af jern,
messing, kobber og tin, lysekroner af jern og messing,
samt ofte lygter, som dels er uden betegnelse af materialet,
dels betegnes som hornlygter, glaslygter eller lygter af
messing. Om stagernes og kronernes form kan bare antages,
at de har havt lignende former som de kirkestager og
kroner fra middelalderen, der ovenfor er beskrevne og
afbildede. Lysekroner af dyrehorn (gevirer med paasatte
lysepigger) fra 15de og I16de aarhundrede forekommer
udenfor Norge, og der er ingen grund til at tro, at de
ikke skulde være kjendte i vort land. Brudstykker af
takker af elg og ren er fundne i middelalderske kultur-
lag i Trondhjems grund, og af forskjellige merker (huller,
indridsede ringe o. lign.) kan det antages, at de oprin-
delig har udgjort dele af saadanne lysekroner.
De forholdvis mange lygter, som middelalderens inven-
tarier nævner, og som ogsaa omhandles i byloven, viser,
at dette redskab var almindelig brugt saavel i kirkerne
som til privatbrug, og ofte nævnes de f. eks. i danske
testamenter paa saadan maade, at de maa have været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
