Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den yngre middelalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
værdifulde gjenstande. Men sikre eksemplarer, ældre end
renæssancen, kjendes neppe for Norges vedkommende.
Lygten, oldnorsk skridljos, var kjendt allerede i sagatiden,
og sagaerne nævner, at der under tjeldene paa skibene
blev brugt skridljos. Formodentlig har disse ikke været
synderlig forskjellige fra de sjaalygter, som fra senere tider
er vel kjendte; de bestaar af et bundstykke, hvori lyset
sættes, og et topstykke, hvori bærehanken anbringes, og
mellem disse staar færre eller flere spiler, rundt hvilke
sjaaen spændes. De middelalderske metallygter har for-
modentlig heller ikke i væsentlig grad adskilt sig fra de
former, som senere benyttedes; det udenlandske sammen-
ligningsmateriale er rigtignok ikke særlig rigt, for lygter
fra middelalderen er overalt temmelig sjeldne, men det
synes som om formerne har holdt sig svært konstante.
De cylindriske lygter med fladt, kegleformet overstykke er
vanligvis af jernblik eller messing, som er gjennemprikket
eller gjennemskaaret af smaa spalter ordnet i forskjellige
ke, mønstre; gjennem disse smaa
| aabninger lyste det inde i lyg-
ten staaende lys. Men bedre
var det istedetfor de mange
smaa huller at have nogle faa
store aabninger dækket af horn
eller glas. Saadanne lygter med
runde eller firkantede ruder af
gjennemsigtig materiale har vist-
nok de middelalderske lygter
fra de norske inventarier været,
naar de betegnes som glas-
lygter eller hornlygter.
De lys, som brændte i de mange forskjellige stager og
stel, lygter og lysekroner, der nu er beskrevne, fortjener
til slutning sin særskilte omtale. Rigtignok er der ikke
mange lysestumper bevaret fra middelalderen, men saa
fortæller gamle dokumenter jo endel om lysene ved de
forskjellige betegnelser, som benyttes, og lidt kan ogsaa
læres ved et lidet studium af navnene, ordene selv. Det
gjælder især det i
et lys, det oldnorske kerti, som vi endnu bruger i , kjerte*.
Kerti er fra gammeltysk kerte, oldhøitysk kerza, afledet
af kerz — væge eller kjerte, og hænger neppe sammen
med det latinske cera ,voks*, men vistnok med charta —
papyrus, idet marven af papyrusplanten anvendtes som
væge. Efter denne etymologi kunde kjerterne oprindelig
antages at være væger, som for eksempel dyppedes i talg
eller tjære, til de var gjennemtrukne og overdragne deraf.
Saadanne kjerter, talg- eller tjærefakler, ved vi ogsaa har
været anvendt i Norden, og det helt til det 19de aarhundrede.
Om nu Olav Kyrres kjertesvende har holdt til hverdags
kjerter af denne slags ved kongens bord, er ikke let at
afgjøre; vokskjerter anvendtes ved større høitideligheder,
Fig. 47. Sjaalygte fra Sætesdal. N. F.
middelalderen mest anvendte ord for
Den yngre middelalder. 21
og det var sikkert høie vokslys, som
brændte paa altaret i de større, rigere
kirker.
Men voks var ingen billig vare
og blev ofte erstattet med talg, selv
til kirkebrug, hvad der rigtignok var
imod kirkereglerne — til belysningen
skulde nemlig bare anvendes plante-
stoffe. Men herfra maatte der dispen-
seres i de nordiske lande for lysenes
vedkommende, som der blev gjort det
for lampeoljens — idet der ikke til
kirkens lamper i almindelighed brugtes
planteolje, men tran.
Kjerter var den almindelige benæv-
nelse paa vokslys i den senere mid-
delalder. De solgtes efter vegt, og
prisen var i Bergen i 1302 ifølge
kong Haakon Magnussøns retterbod
»2 penninge for et pund*. Men af kjerter gaves der
flere slags. Der skjelnes i et testamente, hvor sjæle-
gaver opregnes, mellem ,kringlukerte*, som skulde brænde
foran Maria-altaret, og ,upphaldskerte* foran høialtaret;
kanske hermed menes lys for lysestel af forskjellig art,
men det er lige rimelig at tro, at der menes kjerter af for-
skjellig størrelse. Af udtrykket ,stavkjerter i kjertestikker*
forstaaes, at ogsaa stavkjerter maa være en slags lys; men
mere faar vi heller ikke vide.
Ofte nævnes sjælegaver bestaaende af lys til forskjellige
altarer, men sjelden faaes nærmere besked om størrelsen;
der opgives dog i det testamente, som Jon Martinssøn paa
Sudreim, Romerike, gjør i 1400, før han drager paa en
pilgrimsreise, at de lys, som hver juleaften skal brænde
paa altarerne i hans hjemstavns kirke, skal være ,hver
af en mark voks-tyngde*.
I slotsherren Jørgen Hansens regnskaber for Bergenhus
i begyndelsen af 16de aarhundrede findes flere poster af
interesse for os. Han gav leilighedsvis lys
til kirkerne i Bergen, enten for sin samvit-
tigheds skyld eller for at stille de himmelske
magter tilfreds, og naar han havde gods
underveis paa det utrygge hav, assurerte
han det ved en gave til den berømte ,love-
kirke* i Fane med det undergjørende kors
— det hellige kors i Fane, som det ofte
kaldes. Af disse regnskabsposter sees, at
der blev betalt en skilling eller to for at
sno et lys; det snoede lys, ,tortiser* som
de gjerne kaldes, holdtes for staseligere, og
en gave af et snoet lys var større end af
Fig. 48. Lygte af jernblik.
NAF.
Fig. 49. Vokslys,
15 cm. langt og
1,6 cm. tykt, fun- et glat. I 1519 finder vi følgende poster i
det under gulvet
i Hopperstad aarsregnskabet:
kirke. U.O.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
