Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den yngre middelalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 Den yngre middelalder.
»l 8 (B=skilling) for et lys blev snoet som kom til det
hellige kors i Søndhordland som Jørgen lovede for den
flaade tømmer.
2 B for lys.
Item "’/> løb talg gav Jørgen til Apostelkirken til lys
2a feria post Bartholomei apostoli.
Item 3 mark voks til et lys som kom til helligkors for
flaaden skulde vel komme hjem.
Item to mark voks Jørgen lod gjøre et lys af.
Item 1 pund voks Jørgen gav til det hellige kors i Fane.
Item I mark voks som smaa lys blev gjort af.
Item I pund voks som Jørgen gav til Sancta Anna til
Dyren som Christoffer Tysk førte.
Item 4 B blev givet for to vokslys at gjøre som kom
til Fane*.
Endelig kan til slutning omtales gildelysene, som synes at
være lys af en egen art, som brugtes inden gilderne, naar der
døde en i gildet staaende person. En skraa fra midten
af det l4de aarhundrede for St. Olavsgildet i Onarheim
bestemmer, at om nogen inden gildet dør, saa skal alle
gildebrødre og gildesøstre, som bor i sognet, komme til
ligsengen og lade synge sjælemesser og ofre gildelys. Og
ved den store fest ved olsokstider skulde, naar St. Olavs-
minde var drukket, læses op navnene paa alle af gildet,.
som var døde, medens requiem og de profundis blev sunget
og gildelysene skulde brænde.
Kjerter og lys om ligbaaren og til begravelser var i det
hele meget almindelig i middelalderen, og sagaen beretter,
at omkring Haakon Haakonssøns baare stod kjertesvender
vagt med brændende kjerter, saa det var helt lyst allevegne
omkring. Den gamle skik har holdt sig til vor tid.
Kirken havde en egen festdag i kirkeaaret for lysene.
Da blev alle lys indviet, som skulde bruges i kirken, dog
med undtagelse af det store paaskelys, som indviedes for
sig selve paaskeaften. Festdagen kaldtes kyndelsmesse, af
latinsk candela = lys, og var henlagt til 2. februar, da
FOT
Av
VØRETYN en vu =NSVI
I RRØRD Va SI NES
Brændende tyristikker bæres i munden.
kirken feirede mindet om jomfru Marias besøg i templet
— Mariæ renselsesdag. Den let forstaaelige symbolik knyt-
ter sig til Simeons ord i templet om Jesusbarnet: et lys
til at oplyse hedningerne og en herlighed for dit folk
Israel. (Lukas 2, v. 32.)
Lysenes indvielse foregik med stor høitidelighed, og kir-
ken smykkedes med mange brændende kjerter. Det var
middelalderens tro paa lysene som skytsmiddel mod de
onde magter, som gjorde kyndelsmesse-lysene til ivrig
eftertragtede amuletter, som sympati-midler i folkemedi-
cinens og overtroens tjeneste. Kyndelsmesselys omtales saa-
ledes i den merkelige, gamle svartebog fra tiden straks
før reformationen, som for hundrede aar siden blev fundet
under koret i Vinje kirke i Telemarken, da kirken blev
nedrevet. I denne samling af hekseformularer forklares,
at man kan ,vise igjen en tyv* ved at dryppe draaber
af kyndelsmesse-lys paa gulvet i form af et kors; man
tvinger derved tyven til at give tilbage de stjaalne sager;
man kan ogsaa faa tyvens billede at se i vand, og man
kan helbrede forheksede kreaturer ved hjælp af voksdryp
fra de indviede lys. Samme fremgangsmaader omtales
ogsaa i yngre svartebøger; men da lysene ikke indviedes
ved kyndelsmesse i efter-reformatorisk tid, anvender disse
nyere hekseformularer almindelige altarlys og kirkelys.
Den udstrakte brug af lys ved kirkelige høitider som
ved alle vigtigere anledninger i menneskets liv er et meget
interessant kapitel i kirkeskikkenes og overtroens historie,
men et meget langt og vidtløftig kapitel, som her bare
kan antydes. I hele middelalderen og langt ned i nyere
tid finder vi, at mennesket søgte at beskytte sig mod
djævelen ved lysets hjælp. Fra fødsel til død, fra daab
til jordfæstelse, ved alle livets vigtigere begivenheder, var
lyset, den hellige ild, et virksomt vern mod mørkets mag-
ter. Og selv efter døden tændtes lys og ild foran kirkens
altarer til gavn for sjælen i riget hinsides.
&
pibet apr
LT)
org
pro
per AM
ak:
lepper
VY
tærne
PYTTEN
8) KPD ik
SJM
NE ad SSØ],
== 285 mgynyonil
Efter Olaus Magnus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
