Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Renæssance og barok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fig 31.
Messingkrone fra Hitterdals kirke.
Oscar IIs samlinger. N. F.
II.
Renæssance og barok.
Reformationen og renæssancen. — Nye ovne og flere vinduer i bygaardene. — Ny kirkeskik
og nyt inventar. — Renæssanceformer i messing og tin. — Armstager og lysekroner. — Hjemmets
udstyr. — Voksstapelholdere. — Lampetter og lygter.
N DE og reformationen kom samtidig til
ay Lz Norge — og de kom begge næsten stilfærdig. Lan-
6 Q det var i forfald, nationalt og kulturelt, behersket
N og underkuet af fremmede elementer, aftyske han-
seater og dansk lensadel, med liden eller ingen modstandsevne
hos den faatallige, hensygnende norske adel, den politisk umyn-
diggjorte bondestand og lidet fremtrædende borgerstand —
og hvad geistligheden angaar, saa knækkedes dens natio-
nale bestræbelser ved den nye læres anti-hierarkiske ten-
dens. Bare som efterdønninger af store bevægelser ude
i den verden, hvor livet pulserte kraftigt og rigt, hvor
sindene var optændt af nye tankers gjennembrud, gled
reformationen ind i Norge. Den blev af politisk betyd-
ning, men den greb ikke nordmændenes aandsliv, som
den havde grebet de andre nationer — den bare refor-
merte kirkestyrelsen, men revolutionerte ikke menigheden.
I den bagevje, hvori landet laa, naaede bølgeslaget fra
Wittenberg knapt frem. Den kunstens nyfødelse, som
fulgte aandens frigjørelse, blev hos os uden større betyd-
ning — i Norge skabtes yderst lidet af kunstverker i de
par første menneskealdre efter reformationens indførelse;
først i det 17de aarhundrede merkes i større udstrækning,
at en ny tid var kommen.
Et sted i Norge synes reformations-tankerne og renæs-
sance-ideerne dog at have fundet mere modtagelig jord-
bund, et sted var Luthers nye lære foreyndt, før den
blev lovfæstet i statskirken, et sted reiste sig en renæs-
sance-bygning, præget af den nye stil — og dette sted
var landets største by Bergen. Hverken i Oslo, hvor
det verdslige politiske centrum var, eller i Trondhjem,
hvor den sidste erkebiskop, som rigsraadets første mand,
skabte et geistligt politisk centrum, var forholdene paa den
tid store nok til at danne et grundlag for en udvikling
som den, der i Bergen spores ved midten af det I6de
aarhundrede. Til de bergenske forhold maa vi derfor
særlig vende os for at finde de mere fremtrædende træk,
som karakteriserer det nye ved livet i renæssancens og
reformationens aarhundrede.
De to faktorer, indbyrdes nøie sammenhørende, som
ved denne tid begynder at omforme hjemmene, er ovnen
og vinduet. I de bergenske. bygaarde i middelalderen
var ildsted og lysaabning som paa landsbygden, men med
det 16de aarhundrede kommer nye skikke. Om ovnene
har vi flere oplysninger. Paa Bergenhus opfører Jørgen
Hansen i 1518 en skorsten med et spjeld af kobber i
borgestuen og anskaffer der en kakkelovn. Ogsaa i andre
bygninger, formodentlig i de mest velstaaende borgeres
hjem, var der ved denne tid skorsten og kakkelovn; det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
