Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Det 18de aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52 Det 18de aarhundrede.
Rokokoen fandt et udmerket materiale i porcelænet og
fajancen, hvor dens muntre sind og livlige former fik en
rig udfoldelse. De lysestager, som blev udført i keramik,
var dog sjelden originale kompositioner i det nye materiale;
som oftest var det metalstagernes former, som temmelig
direkte blev overført til porcelænet eller fajancen. Til
vort land indførtes fra udlandet saadanne porcelænsstager,
hvoraf fig. 190—191 giver et par illustrerende eksempler,
og i landet selv tilvirkedes fajancestager og lyseplader ved
Herrebø-fabriken. I fabrikens katalog fra 1764 nævnes
blandt de varer, som førtes, ogsaa ,lyseplader til I Mk. pr.
Stk.*, og disses form sees af fig. 192, — en lav lysepibe
Fjg. 194.
Fig. 190—191.
Lysestager af porcelæn. B. M.
i midten af en flad skaal, som er forsynet med hank og
dekorert med en rokoko-bord langs kafiten; lysepladen er
udført i hvidglaceret fajance, borden er blaa. Saadanne
lyseplader var sikkerlig meget almindelige, derimod var
større stager sjeldne. De anvendtes leilighedsvis som altar-
stager, hvad man har et godt eksempel paa fra Id kirke,
hvis balusterformede stager af hvidglaceret fajance er fabri-
keret i 1770. Fig. 217 side 58. Der er paa dem ikke den
fjerneste antydning til rokoko; det er en gammel form,
som her er reproduceret i et nyt materiale, uden hensyn-
tagen hverken til dette materiales specielle fordringer eller
til tidens modestil.
Lygterne fra rokoko-tiden er meget ofte vakkert dekorerte
messingarbeider med ranker, muslingskjæl og cartoucher
Fig. 192. Lyseplade af Herrebøfajance. N. F.
Fig. 193.
Fig. 193—195.
i gjennembrudt eller ophøiet arbeide. Formerne er meget
vekslende. De fra ældre tid, særlig renæssancen, arvede
former iklædes rokoko-kostyme, eller helt nye former kom-
poneres. De ældre var gjerne cylindriske eller mange-
kantede med ruder til alle sider; nu dannedes lygterne
firkantede saaledes, at der er en mørk bagside, forsynet
med haandtag, og de tre øvrige sider har lys-aabninger
med glasruder, forsiden gjerne den største aabning. Fig.
193—194 viser to haandlygter af messing fra Bergen, fig.
195 en lommelygte fra samme by, alle med typiske rokoko-
ornamenter.
Vægarmene hører til rokoko-tidens mest karakteristiske
Fig. 191
Fig. 195.
Rokoko-lygter af messing Bergen.
lysudstyr. De symmetrisk formede renæssance-arme er
afløst af usymmetriske, linjespillet er det friest mulige,
lysene bæres af dristig svungne grene, som udgaar fra en
elegant tegnet stamme (fig. 196). Kun sjelden forekommer
lampetter; deres tunge høitidelighed passet ikke ind i det
lette, bevægede rokoko-interiør. Men vægarmene blev ofte
anbragt paa begge sider af vægspeile eller kaminspeile,
som reflekterte lyset ud i rummet. Mest anvendt som
materiale var forgyldt bronse og messing, som let føiede
sig efter kunstnernes lunefulde indfald.
Kandelabre, det vil sige høie flerarmede lysestager, var
ogsaa meget anvendt i det 18de aarhundrede og i den føl-
gende tid. Deres former er gjerne overensstemmende med
vægarmenes, og var udført i samme materiale, eller i sølv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
