Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Lysestøbning. Fyrtøi. Lysesaks og lyseslukker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fyrtøi. 65
Fig. 231. Pistolformet fyrtøi. N. F.
ør jernet blev kjendt, var det en besværlig og
i 19) ofte vanskelig sag at frembringe ild. Man maatte
da, som mange vilde folkeslag endnu er henvist
til, gnide to træstykker mod hinanden eller dreie en kjæp
i et stykke træ, indtil der ved friktion fremkom ild.
Denne urgamle fremgangsmaade har været brugt i vort
land helt ned til vore dage, men har i den historiske tid
omtrent udelukkende været anvendt i overtroisk øiemed.
Det kaldtes at gnide nødild. Naar kvæget blev sygt, tændte
man ved nødild nogle baal og drev kjørene mellem baalene,
saa røgen drev over dem; et andet middel for syge dyr
av 29
238.
Fystaal N. F. Fe ped form, 233 sjelden ke er gjennembrudt
midtstykke. Navne- initialer og aarstallet 1741.
SEN
var ifølge svartebogen at brænde dem i venstre side med
nødild. Slog fiskelykken feil, kunde man gjøre not og garn
,fiskne* eller ,fiskelige* ved at drage træild over dem,
som det kaldtes, det vil sige, man drog et taug over et
træ saalænge, at der ved filingen fremkom gnister.
Jernets opdagelse er et af de største kulturfremskridt,
som nogensinde er gjort, og ikke mindst betydning for det
daglige liv var den opdagelse, at hærdet jern slog gnister
mod flint. lidstaalet var for jernalderen af samme ind-
gribende betydning som fyrstikkens opfindelse for vor tid.
Fig. 234.
Fyrstel med aarstal 1789. N. F.
Det gjorde det mulig at bære med sig et enkelt hændig
lidet redskab til paa kort tid at frembringe ild. Ildstaalet vandt
allerede længe før den historiske tid stor udbredelse i Norden,
og meget ofte findes det i vore jernaldersgrave. Dets form
var i den ældste tid ikke forskjellig fra senere tiders: et
stykke staal af længde som en finger omtrent og større eller
mindre bredde — det var grundformen; enderne smalnet
ofte sterkt til og bøiedes tilbagé, hvad der paa samme
gang havde den praktiske nytte, at det gav bedre greb
9 — Lys og lysstel.
Fig. 236. Pung med fyrstaal.
paa ildstaalet, og den fordel, at bøiningen kunde varieres
i forskjellige mønstre, saa ildstaalet fik en enkel udsmyk-
ning. Den vanligste form sees paa fig. 232.
Gnisterne, som fremkom, naar man slog staalet mod et
stykke flint, maatte falde i et let antændelig stof, og dette
fandt man i knusken, den tørrede træsop, som vokser saa
almindelig paa gamle birketrær. ,Naar man saa skulde
have ild — forklarer en bygdebeskrivelse — tog man flint,
lagde en smule af denne knusk paa flinten og holdt begge
dele mellem tre fingre paa venstre haand, medens man
med et ildstaal i høire haand slog til, saa gnisterne fløi
mod knusken og fængede, hvorpaa man lagde knuskesmulen
mellem to bløde kul og blæste, til der blev lue, saa en
spaan kunde antændes.*
Opfindelsen af krudtet ledede til opfindelsen af flinte-
laasen paa ildvaaben. Laasen bestod af en hane, hvori et
Bundt af svovlstikker. N. EF.
Fig. 235.
stykke flint var klemt fast, og som spændtes ved en stram
fjær; naar den saa blev aftrukket, slog flinten mod en staal-
pande, gnisten faldt i fængkrudtet paa panden, og dette
tændte krudtladningen. Fra vaabnet gik flintelaasen over
til et husredskab, et fyrtøi, som ofte bar vidne om sin
oprindelse ved sit pistolformede skjæfte. (Fig. 231.)
Ogsaa andre former for fyrtøi blev anvendt. Meget almin-
delig var i senere tid smaa æsker, hvor der foruden løs
ildstaal eller fast flintelaas ogsaa var plads for et par flinte-
stykker, lidt knusk og kul, og nogle træstikker. Lettere
antændelige blev stikkerne, naar de ytterst forsyntes med
et overtræk af svovl, og til disse svovlstikker anvendtes
ikke knusk og kul, men derimod brændte, forkullede lin-
filler, som laa under et laag i et eget rum af fyrstellet
(fig. 234). Fra svovlstikkerne (fig. 235) udgik vore fyrstikker,
den kemiske videnskabs kanske allerstørste praktiske resul-
tat i vor tid. De gamle punge for fyrtøi (fig. 236), som
engang var saa hændige at have i lommen, forekommer
os høist primitive og tungvindte i sammenligning med en
æske fyrstikker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
