Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Madagaskars Befolkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
faaet allehaande Klædningsstykker og Pyntesager, som derfor
boere franske Navne. De have indfort europceist Silke, Soaha
fort Stole, Zeza (— ovaise), Borde, Latabatra (— la tadle),
Skabe, Lalimoara (— la ai-moirs), Servietter, Gafter, Foroseti
(— fnurcdettk), og lært Folk at indrette sig Kjokken, Lakast
la ouisiuy; dog er det kun nogle faa Stormænd, som
have et særstilt „Lakast"), bruge ordentlige Lys, Labosi (- la
duok6?), Lygter, Fanala laual) og Lignende. (Dog er
Gilasy, et ølglas, engelst.) Af Metaller have de navnlig lært
Madagasserne at lave Staal», Tsy (— aoisr), og af Husdyr
have de først lært dem at kjende Hesten, Soavali oneval).
Englænderne have indfort Kaniner, Rabita <— roddit») og
Gjcrs, Gisi (–- F6686). Mnder (9: tamm’e; vilde
fandtes her for) og Kalkuner ere ogsaa indførte, men jeg ved
ikke, af hvilken Nation, da de have faaet indenlandske Navne,
som dog tillige antyde deres udenlandske Oprindelse. Anden
hedder „Europceernes Fugl" og Kalkunen „den
ikke farlige Fugl" (Vorona tsi loza), hvad der viser, at de Ind
fodte i Begyndelsen have været rædde den paa Grund af dens
uscedvcmlige Stsrrelse og Skrig.
Vi Norske have saa meget som muligt undgcmet at indfore
fremmede Ord. Have vi indfort nogle, har det været græste
eller latinske, og da kun af en i Sprogets Fattigdom begrundet
Nodvendighed. Saaledes have vi maattet indfore Ord
som „Perikopa" som Navn paa vor lille Evangelie- og Epistel
bog; ligeledes Navne paa Hoitids- og andre Helligdage, saa
som Adventu, Natalis (Julen), Epiphcmia, Pasaka (Paaste),
Pentekoste (Pintse), Trinitata (Trefoldighed). De to næst
sidste have dog været i Brug ogsaa blandt Englænderne. Paa
Katechetcmstalten har jeg maattet indfore flere Navne paa
Discipliner, som Symbolik, Dogmatik, Ethik, Isagogik, Exegese
0. s. v., samt enkelte andre som Ecclesia, Persona og Syneidesis
(for Samvittighed), fordi man intet brugbart Ord havde i
Sproget for disse Begreber, og jeg hellere vilde spendere en
liden § paa at forklare saadcmne Ord, end undvære dem gjen
nem den hele Undervisning. Om saadcmne Ord ville vinde
Borgerret i Sproget udenfor den sncevrere Kreds af Skole-
Mllbagaskar. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
