Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 4) Eventyrere, Sørøvere og Slavehandlere i Forbindelse med Madagaskar (ca. 1670—1750)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
handlerne skulde tiltuske sig menneskelige Legemer og Sjæle.
Havde de saa faaet en tilstrækkelig Forsyning af disse Stakler,
saa bandt de dem sammen med Kjæder til lange Geleder, og i
denne Tilstand maatte de, ofte bærende tunge Byrder paa
Hovedet, vandre ned til Kysten, henimod fjorten Dages Vei
for en saadan Trop, gjennem usunde og uveisomme Feber
strog, paa en jammerlig Kost. Man viser endnu paa Veien
til Tamatave det Sted, hvor disse arme Folk paa sin Van
dring først fik Die paa det fjerne Hav, over hvilket de skulde
fores bort for aldrig mere at vende tilbage, og hvor de derfor
i Regelen brast i Graad, hvorfor Stedet endnu kaldes Fito<
manian-Kava, 9: Hovaernes Grædeplads. Naaede de faa Ky
sten, bleve de sammenstuvede i saa sncevre Rum i Skibene,
at ofte henimod Halvparten dode paa Veien. Forresten be
hover jeg ikke nærmere at fortælle hverken herom eller om
deres ulykkelige Stilling paa de Steder, hvorhen de kom, da
denne fidste Del af deres Lidelseshistorie er saa ganske ensartet
med de afrikanske Slavers, der tidligere fortes til Vestindien
eller Nordamerika, og denne er jo tilstrækkelig bekjendt fc»r.
Men, medens faaledes Tusinder af Slaver aarlig udfortes
fra Madagaskar, navnlig fra østkysten og det Indre, ind
fortes der ikke saa faa paa Vestkysten fra Østafrika, af Ara
berne*), og ifolge hvad jeg nylig har erfaret i et Brev fra
Mozanga, stal dette endnu foregaa i en ikke übetydelig Maale
stok, Noget, som jeg gjerne troer, da jeg ogsaa her i Hoved
staden oftere har seet Slaver, som aabenbart ere rene Negere,
og som ogsaa Folket her benævner „Mozambique", d. v. s.
Afrikanere overhovedet, da Afrikck kun er Folket her bekjendt
gjennem den nærliggende Mozambiquekyst.
„Hvad vilde nu egentlig Europæerne med alle disfe Mennesker,
de kjøbte?" Dette var et Spørgsmaal, som Madagasserne ikke
vare fene til at opkaste og besvare paa sin Vis. De træde
Grunden til, at man kjpbte Slaver paa samme Tid, som man udfMte
saadanne, var vel dels den, at man fik de afrikanske endnn billigere,
end den Pris, til hvilken man solgte sine egne, dels, at man træde sig
snarere berettiget til at behandle de fremmede Slaver haardere, lige
som de ogsaa vist ere haardftrere, end de gassiske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
