Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 4) Eventyrere, Sørøvere og Slavehandlere i Forbindelse med Madagaskar (ca. 1670—1750)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
nemlig fuldt og fast, siges der, at Europoeerne vare Kannibaler,
der med megen Graadighed forterede Mennestekjsd, og at fsl
gelig alle hine Slaver, nåar de kom hinsides Havet, bleve
slagtede og fortærede, ligesom de mange Oxer, man nufortiden
istedetfor Slaver udforer fra Madagaskar til Mauritius og
Bourbon. Denne Forestilling om Europceernes formentlige
Passion for Mennestekjsd har tildels vedligeholdt fig paa
Madagaskar indtil de feneste Tider. Da de engelske Missio
nerer første Gang aabnede sine Skoler i Hovedstaden, paa
Radama den Forstes Tid, vovede mange Forceldre slet ikke at
sende sine Born til Skole, bare af Frygt for, at de skulde blive
opspiste af sine Lcerere; ja, det fortelles endog, at denne Frygt
hos Enkelte gik saa vidt, at, da Kongen med Iver drev paa, at
de skulde sende sine Born i Skole, skjulte Foreldrene dem i
sine Riskjældere, hvor det stal have hendt, at de kvaltes af
Mangel paa Luft; men de vilde heller resikere dette, end at
de skulde blive opspiste! Og ligesom Historien om „Tryn
tyrken, som spiser Mennestekjsd," længe kan hvile hjemme hos
os, men saa atter pludselig dukker op paany og skremmer Livet
as de Taabelige, saa er det ogsaa gaaet her. Ved Missio
nærernes Bestræbelser lykkedes det dengang saa nogenlunde at
sjerne hin Fordom, men for ikke ret mange Aar fiden dukkede
den atter frem. De katholste Prester hersteds søgte da at tale
Folket tilrette og berigtige disse Forestillinger derhen, at det
kun var Menneskenes Hjerter, Missionererne søgte. Men
dette Villede blev uheldigvis ikke forstaaet, og nu hed det, at
Europeerne havde en slig ustyrlig Lyst paa Menneskehjerter, at
de vilde opveie dem med — jeg ved ikke, enten det var Guld
eller Sølv. Som en Fslge heraf har det virkelig hendt et
Par Gange nede i Vetsileo, at Indfødte have indfundet sig hos
vore Missionerer og i al Hemmelighed ladet dem forståa, at
de nok vilde vere istand til at skaffe denne kostelige Vare, hvis
den blev godt betalt. Enten de nu havde til Hensigt at hente
disse Hjerter sra et Kadaver, eller de virkelig, for Fordelens
Skyld, vilde i Nødsfald reducere levende Mennesker til Døde,
er ikke godt at sige. Jeg skulde ikke holde selv det Sidste for
urimeligt, da man tilvisse ilke vilde behsve at lede lenge ester
den Madagasser, som med Fornsielse vilde slaa sin bedste Ven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
