Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 4) Eventyrere, Sørøvere og Slavehandlere i Forbindelse med Madagaskar (ca. 1670—1750) - 5) Frankriges fornyede Forsøg paa at vinde Indflydelse paa Madagaskar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
ihjel for at vinde nogle faa Dollars, at sige, hvis han vidste,
han tnnde gjøre det ustraffet.
Jeg vilde ikke have dvcrlet saa udførligt ved Slavehandelen
ug dens Følger, om det ikke havde været min fulde Over
bevisning, at faavel Hen fom Madagassernes hele Forhold til
og historiske Forbindelser med de europceiste Nationer med alt
det Bedrag, som derunder har aabenbaret sig, er den væsent
ligste Grund til den speidende Mistanke, hvormed Madagas
serne forfølge alle Europæeres Skridt, og den Mistro,
hvormed de modtage baade deres „Tilbedelse" og deres Civili
sation, altid frygtende, at der stikker en Rcenke under, — en
Forestilling, som selvfølgelig i hsi Grad modarbeider Annam
melfen af disfe Goder, og fom paa mange Maader vanskelig
gjør vort Arbeide. Til den rette Forstaaelse af denne ufalige
Mistroisthed giver netop Madagaskars Historie os Nogelen.
5) FrankrigeZ fornyede Fsrssg paa at vinde Indflydelse
paa Madagaskar.
Mod Midten af forrige Aarhundrede fornyede Frankrige
fine Forfsg paa at fcette sig fast paa Madagaskar, og det paa to
forskjellige Steder nceften samtidigt og tildels med ulige liberalere
Grundsætninger, end tidligere. Henimod Midten af det 18de
Aarhundrede besluttede uemlig det franske ostindiske Compagnie
at anlægge en Colonie paa Oen St. Maria i Antongilbugten,
en D, fom Franskmandene allerede tidligere havde besat, og
som endnu den Dag idag er i deres Besiddelse.
Med dette Formaal sendte de en Monsieur Grasse over
til Aen, og ved Hjælp af en adelig Qvinde, Betia en Qvinde
af overordentlig Skjsnhed og Begavelse, der var en Efterkom
mer af en af Ssrsverne, lykkedes det ham at underkaste sig
Aen ved fredelige «Underhandlinger. Men dels Fornærmelser
fra Mr. Grasse mod Vetias Moder, dels den Omstændighed,
at Vetias Broder, John Harre, der regjerede i Feneriva og
tillige ansaa sig arveberettiget til St. Maria, ophidsede de Ind
fødte sammesteds mod Franskmandene, dels endelig, og dette
var nok det afgjørende Moment, den Beskyldning mod Grasse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
