Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 6) Madagaskars nyeste Historie, fra den franske Revolution til Nutiden - c) Ranovalona den Blodtørstige. 1828—61
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
Kysten, og man kan ikke fortænke dem den, da deres Indfly
delse paa Kysten var næsten et Par hundrede Aar celdre end
Hovaernes, og disse Sidste heller ikke havde nogen anden Ret
til Kysten end, ligesom de Franske, Erobrerens Ret.
Nåar ikke blot Radama selv, men endog adskillige engelske For
fattere have villet fremstille Tingen saaledes, som om det her
var Franskmandene, der i sin Graadighed udstrakte Haanden
efter Provindser, som med Gud og Rette tilhørte Hovakongen (!),
saa maa de enten have været daarligt underrettede eller i hoi
Grad forblindede af Partiinteresser. Frankrige havde ofte gjort
Mine til at optræde bestemtere imod Hovakongen; men det var
dog først efter Radamas Dod, det kom til Udforelfe, saa det
med nogen Grund kan siges, at Ranovalona arvede denne Krig
efter fin Forgjænger. I 1829 udsendte den franske Regjering
endelig nogle mindre Krigsskibe med 3—400 Mand uuder Kom
mando af Captein Gourbeyre, der, efter først at have besogt
Bourbon, St. Maria og Titinquebugten, kastede Anker i Tamatave
den 9de Juli samme Aar og aflagde den derværende Comman
dant Andrefola et Befsg, betydende ham, at han medbragte store
Forceringer til Dronningen og blot onstede sikkert Leide for sine
Folk til at bringe disse Sager til Hovedstaden. Da dette af
sloges, sendte Gourbeyre et Brev, hvori han fremstillede Frank
riges Fordringer, fom ikke gik ud paa noget Mindre, end at
hun skulde formelig anerkjende Franskmandenes Ret til hele
østkysten, og gav Dronningen en Frist af 20 Dage, inden hvil
ken hint Brev maatte befvares, om det ikke skulde komme til
aabenbar Krig. Imidlertid feilede Commandanten til Titinque
bugten nord for Fenerivo for der at gjenopbygge det gamle
franske Fort ligeoverfor St. Maria, medens han ventede paa
Dronningens Svar. Der indlob snart et Brev fra hende,
hvori hun efter Modtagerens Lcesemaade protesterede mod de
gjorte Fordringer, stjønt der «heldigvis Ingen var tilstede, fom
kunde oversætte Brevet ordentlig. Gourbeyre vendte nu til
bage til Tamatave, og, da den dertil nylig ankomne Prinds
Coroller, der kommanderede Paa østkysten i Dronningens Navn,
heller ikke havde modtaget Instruxer i Retning af nogen frede
lig Underhandling, lod Gourbeyre sine Krigsskibe give Ild mod
Tamataves lille Batteri, hvis Krudtmagazin strax floi i Luf-
Mabagllskar. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
