Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 6) Madagaskars nyeste Historie, fra den franske Revolution til Nutiden - c) Ranovalona den Blodtørstige. 1828—61
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
ten, og hvis Besoetning inden faa Dieblikke befandt sig paa
Flugten. Franstmændene forfulgte dem et Stykke, droebte ca.
100 Mand og fratog dem 23 Kanoner og nogle hundrede
Geværer. Derpaa feilede Gourbeyre til Foule Point, hvor
hans Kanoner ligeledes med Lethed drev Hovaerne ud af deres
Forstandsninger ved Kysten, men hvor den landsatte Hoer i sit
seiersvisse franske Overmod gik saa stjodeslsst tilvoerks, at det
lykkedes Hovaerne, som i en skjult Forflandsning havde nogle
Kanoner til sin Raadighed, at bringe Uorden og Flugt i de
franske Rækker, hvilke Sidste vistnok kun havde et Tab af ca.
et Dusin Mand, men dog i Gassernes Dine havde lidt et
moralsk Nederlag, som de endnu den Dag idag ikke have rigtig
forvundet. Uden videre Forsog paa at oprette dette Tab feilede
Gourbeyre til det af Hovaerne stærkt truede Fort ved Titinque
bugten, hvor han ganske slog Hovaerne og med et Tab af ca.
et Dusin Mand tilfoiede dem et 10 Gange saa stort. Betyde
lige Strog paa Kysten ventede iun paa en faadan Anledning
for at gjøre Opror, og det saa truende nok ud for Ranovalona,
saa at hun, der hidindtil bestandig havde stolet paa Radamas
to gamle Generaler „Hazo og Tazo" (Skoven og Feberen),
virkelig bekvemmede sig til at sende Underhandlere, der afslut
tede en Traktat med de Franske, der indrommede Alt, hvad de
forlangte; men denne Traktat blev aldrig ratificeret af Dron
ningen. Imidlertid var Aarstiden faa langt fremrykket, at Kri
gen maatte standse for dA Første (og det var vel derpaa,
Dronningen stolede), og det følgende Aar (1830) var jo det
skjebnesvangre Rystelsens Aar, i hvilket Julirevolutionens Storme
hoerjede Frankrige. Man hjemkaldte de sranste Soldater fra
Colonierne, og faaledes undstap Ranovalona atter den over
hængende Fare. Den franske Guvernor paa Bourbon var faa
ledes atter henvist til den übehagelige Nodvendighed, atter at
maatte knytte sredelige Underhandlinger med Hovaerne for at
faa istand en Handelstraktat, da Madagaskar er Bourbons
Kornkammer; men heller ikke dette forte til Noget. Den hele
Frugt af disse Stridigheder med Frankrige var maaste den, at
de gave Dronningen saa Meget at bestille, at hun i de første
Aar af sin Regjering maatte lade Missionen i Fred, men saa
blev til Gjengjæld under denne Strid Hadet til alt Fremmed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
