Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 6) Madagaskars nyeste Historie, fra den franske Revolution til Nutiden - c) Ranovalona den Blodtørstige. 1828—61
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
saa meget dybere rodfestet hos hende. Ogsaa det Forssg, den
franske Minister Duperre i 1837 igjennem sin Gesandt gjorde
for at faa afsluttet en Traktat med Ranovalona, mislykkedes
ganske, da hendes indedte Had mod alt Fremmed gjorde hende
utilgjengelig for Grunde. De franske og engelske Handlende i
Tamatave og andre Handelspladse ved Kysten plagedes idelig
af Dronningens Guvernsrer med allehaande Tryk og Restrik
tioner, og, hvis de sogte at ty til sine respektive Nationers
Formidlere, leiede man Mordbrændere, som om Natten fatte
Ild paa deres Huse. Da man imidlertid i 1838 havde paa
Kysten strebt en britisk Capitain efter Livet, sendte Guvernsren
paa Mauritius to Krigsskibe til Tamatave, som der forenede
sig med to franske, der allerede befandt sig sammesteds, og,
stjønt man endog i disse Krigsskibes Nerverelse havde den
Froekhed at sætte Ild paa Byen, saa havde dog den Bestemt
hed, hvormed de forenede Franske og Engelske ved den Anled
ning optraadte, den Følge, at de europeiske Handlendes Stilling
for det Første blev noget taaleligere. Et større Gesandtstab,
som Ranovalona paa denne Tid sendte til Europa, havde man
haabet skulde bidrage til at muliggjøre et bedre Forhold mel
lem disse Magter og Madagaskar; men ogsaa dette Haab skuf
fedes. Derimod lykkedes det Frankrige i 1841 at formåa flere
Sakalaverhsvdinger i Forening til at afstaa til dem Magotte
og Nossibe med tilliggende Smaaser.
I 1845 udstedte Dronningen en Kundgjørelse til de euro
peiske Handlende i Tamatave, lydende paa, at de enten havde
übetinget at underkaste sig flere yderlig førsmædelige og utaale
lige Bestemmelser eller ogsaa inden 5 Dage at forlade Landet, og
det, uagtet flere af dem havde leiet Huse og Jord for flere Aar.
Selv Ankomsten af to franske og et engelsk Krigsskib for
manede ikke at forhindre Ivcerksættelsen af hisse brutale Ordrer.
Det Eneste, de kunde gjore, var nok at skyde Byen i Brand
efter at have faaet de Handlende vel ombord, hvorpaa de land
satte en Del Soldater, som dreve Hovaerne ud af Festningen,
men af Mangel paa Ammunition maatte trekke sig tilbage og
under dette Tilbagetog mistede henimod et Snes Mand, Hvis
Hoveder Hovaerne den følgende Dag opstillede paa Peler.
De pleie gjerne endnu den Dag idag at skryde af denne Affaire,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
