Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 6) Madagaskars nyeste Historie, fra den franske Revolution til Nutiden - c) Ranovalona den Blodtørstige. 1828—61
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
stjønt de selv tabte 3—400 Mand. I Frankrige tenkte man
nu for Alvor paa at tage Hevn; men Parlamentet, som alt var
kommet i Klammeri med Regjeringen, negtede at bevilge de for
nsdne Penge til Toget, og, forend man var vaa det Rene med
dette, havde man atter et Revolutionsaar van Halsen, nemlig
det skjebnesvangre 1848, og Madagaskar blev atter glemt.
England søgte baade med Lofter og Trusler at faa istand
igjen en Handelstraktat med Madagaskar, men begge Tele lige
forgjeves Forst i 1856 lykkedes det dem at faa en faadan
istand, rigtignok vaa mindre heldige Vilkaar; men Ranovalona,
som altid synes at have fulgt den meget praktiske Regel, at den,
som er „Mand for at give et Ord", ogfaa er „Mand for at tage
det tilbage", brod igjen Traktaten allerede 1857 og forbod
paany baade Europeerne at opholde sig vaa Kysten og Lan
dets Folk at drive Handel med dem.
Det var mere end fandsynligt, at en Regjering som Ra
novalonas maatte fremkalde Opror i Landet og dermed for
bundne Forsog vaa at styrte hende fra Thronen, og der indtraf
visselig flere saadanne, men de mislykkedes alle og dempedes
med Strenghed og gave folgelig kun Dronningen ny Anledning
til at stille sin Blodtorst. Et af de sidste og betydeligste af
disfe blev foranlediget af et Par Franstmend, der opholdt sig
ved hendes Hof, nemlig Mr. Lambert, en Planter fra Mau
ritius, der forestod en Sukkerplantage vaa Kysten, i hvilken
Dronningen selv var Deltager, og Mr. Labord, nu fransk Consul
her i Hovedstaden. Den Sidste er en i alle Henseender mer
kelig Mand. Udrustet med ualmindelige Evner, en god Ud
dannelse, iser i praktisk Ferdighed, og et sjeldent mechanist
Geni, gik han som meget ung Mand til Indien, hvorfra han
dog snart vendte tilbage. Paa Tilbageveien led han Skibbrud
paa Madagaskars Kyst, blev fangen og fort fom Slave til
Ranovalona, der opdagede hans sjeldne Kundskaber og lovede
ham Friheden, hvis han vilde tjene hende troligt i 4 Aar.
Da disse vare tilende, sik han Frihed, men forblev dog i Dron
ningens Tjeneste, da hun lonnede ham godt, gav ham Marker
og Slaver og andre Eiendomme, gjorde ham til Adelsmand
og Officer o. s. v. Mr. Labord grundlagde nu en storartet
Fabrikvirksomhed 6 Timers Vei i Ast for Hovedstaden paa et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
