Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 6) Madagaskars nyeste Historie, fra den franske Revolution til Nutiden - c) Ranovalona den Blodtørstige. 1828—61
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
Sted, kaldet Imantasoa, som baade laa nær nok Skoven for
at kunne staffe Overstod af Brcrnde og havde Jernminer, Porce
lainsleier, Glassand, Farvestoffe o. s. v. i Nærheden. Her
lod han af huggen Sten. (NL. Madagasferne synes allerede i
lang Tid at have kjendt og anvendt Stenhuggerkunsten til sine
Gravsteder) opføre en uhyre Fcrbrikbygning, hvis Lige der
endnu neppe sindes paa Madagaskar, samt en hel Del Smelte
hytter og Arbeidsværelser, Alt saa solid bygget, at det Meste
af det endnu er blevet staaende, trods al den Vandalisme,
man har svet mod det. Her smeltede man Jern, stsbte
Kanoner» smedede Vaaben, tilberedte Farvestoffe, Glas, Porce
lain, Scebe o. s. v., kort, Mr. Labord opregnede for mig ikke
mindre end 11 førstjellige Slags Arbeider, man udfmte der.
Man faar en Forestilling om Arbeidets Storrelse, naar man
horer, at Mr. Labord, der alene ledede det Hele, havde under
sin umiddelbare Ledelfe en 600 unge Mænd, fom han saaledes
underviste i mechaniste Færdigheder (om man faa vil, en „po<
lytechnist Læreanstalt" altsaa), at de vare istand til at udfore
disse betydelige Arbeider, og at foruden disfe ikke mindre end
2000 simple Arbeidere vare i stadig Virksomhed der, — den
første madagassiske Fabrikby, der begyndte lovende, men fik en
brat Ende, da Labords Udvisning af Landet, hvorom vi nu
stulle berette, ikke blot medførte Arbeidets Standsning, men
ogfaa en hensynslos Odelæggelse af Hufe og Værktoi, idet
man lod sit Had mod Mr. Labord ogsaa gaa ud over hans
Værk. Havde denne Sag faaet gaa frem, som den var be
gyndt, vilde Madagaskars Udseende nu vistnok have været et
ganske andet, ialfald i industriel Henseende. Forst nu tænker
Regjeringen paa at gjenoptage disse Arbeider; men nu ere
ogsaa de fleste af de gamle Arbeidere dode, og Resten har
vel glemt, hvad de lærte, medens Mr. Lavord vel har liden
Lyst til atter at overtage Ledelsen af et Arbeide, fom han
paa en faa uhyggelig Maade engang har maattet forlade.
Nogen Anden end ham findes her ikke fortiden, fom kunde lede
et faadant Arbeide. Det hed, at Dronningen i Sommer (1873)
skulde drage derud for at se, hvad der kan gjøres, men Saka
laveckigen og Dronningens Reise til Fionarantsoa forhindrede
det. Under alle Omstændigheder ville de mægtige Ruiner, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
