Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 6) Madagaskars nyeste Historie, fra den franske Revolution til Nutiden - e) Rasohernia (1863—1868)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
hnr Mod for en Skilling. Er den regjerende Person en be
stemt Mand, som tilmed førstaar at stelle sig med Soldaterne
(og en saudan er den nuværende Pr.-M.), vil han vanskelig
kunne ryddes af Veien uden ved Snigmord eller Gift. Naar
Radama den II blev ryddet af Veien ved Opror, saa havde
dette sin Grund dels deri, at han allerede saagodtsom for havde
oploft Militairet og aldrig havt eller villet have Tsilerne
over det, at han var en übestemt Roedhare, smn Intet duede
til, allermindst til at være Konge, og at endelig hans For
holdsregler vare saa desperate mod baade Høie og Lave, at
de næsten kun havde Valget mellem at droebe ham eller be
rove ham Magten eller ogsaa at se sit eget Liv truet og Lan
det odelagt. Baade Folk og Soldater ere fordetmeste mere
loyale, end man kunde vente. De Forste have forresten i Re
gelen hverken Vaaben eller Ammunition, saa de Intet vilde kunne
udrette, selv om de nu og da kunde have nogen Lyst paa et
Statscoup i det forfængelige Haab, derved at faa nogen Lettelse
i det trykkende Hoveriarbeide.
Efterat Oproret var dcempet og Oprorerne lagte i Lam
ker, drog Rasoherina ind i Byen, men dode allerede 3 Dage
senere (Iste April 1868), overladende til sin Efterfolger at be
stemme de Vundnes Skjæbne. Foregribende Historiens Gang
en Smule, stal jeg, med det Samme bemærke, at denne, hvem
„Mildhed" altid har charakteriseret, ikke lod dem droebe, men
først holdt dem i Fcengsel en Tid i et stort, morkt Stenhus
nær Hovedstaden og derpaa, „nnder Paastud af, at de paany
ponsede paa Opror", sendte dem lænkebnndne til forskjellige
Byer i Landets Udkanter for at holdes i Forvaring. Mange
af dem leve endnu. Pr.-M.’s Broder, der blev sendt til Syd
betsileo, nod den Fordel af Dronningens Besog i Syden i Som
meren 1873, at Lamkerne bleve tagne af ham, uden at han
dog sik sin Frihed igjen. Ingen af de dengang Tilfangetagne
blev dræbt, hvorimod det nok blev bestemt, at de, som holdt
sig skjulte og ikke vilde frem, skulde dræbes, om de bleve paa
grebne, en Straf, der, fom bemærket, ganske nylig blev exeqveret
paa En af dem.
Rasoherinas femaarige Regjering blev, til Trods for, at
Rafoherina selv og hendes Regjering nærmest repræsenterede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
