Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 6) Madagaskars nyeste Historie, fra den franske Revolution til Nutiden - e) Rasohernia (1863—1868)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en Reaction, dog for Madagaskar, navnlig Missionen her, en
Fremstridtstid. Londonerselstabet, som allerede under Radama
den II havde gjenoptaget sin Virksomhed, fortsatte og udvidede
den under Rasoherina. Det Samme gjorde de Katholste. Fire
nye Selskaber kom til i folgende Tidsorden: Det kirkelige
Selskab (Nov. 1864) og Propagationsselstabet (Aug. 1864),,
begge paa østkysten, fremdeles de- Norske (Aug. 1866), som
optoge sin Virksomhed i Nordbetsileo, og endelig Qvcrkerne (1867),
der for det Første virkede sammen med Londonerne (Indepen
denten), især beskæftigede med at grundlægge Skoler og skrive
smaa Skolebsger, men dog nu (1873) virke som selvstændigt
missionerende Selskab med et eget Distrikt.
Blandt Begivenheder af mere indgribende Indflydelse, fore
faldne under Rafoherina, kan nævnes en meget stem Koppe
epidemi, fom bortrev en Mængde Mennesker, men ogsaa hjalp
til at bane Veien for europceist Civilisation og indirekte ogsaa
for Christendommen, vr. Davidson, som dengang var den
eneste Læge her, begyndte at vaccinere og lovede Alle, som
vilde henvende sig til ham, Betryggelse imod Kopperne. En
Masse kom, men Mange foretrak ogfaa at henvende sig til de
gamle Guder, iscer til Kelimalaza, den bersmteste af dem.
Da en Mængde af faadanne „Andcegtige" dode, medens de af
Davidson Vaccinerede gik fri, ja, da selv Gudens egne „Vogtere"
(Præster) ikke sparedes, begyndte nok Mange at tvivle paa de
gamle Guders Magt til at beskytte dem og fæste Tillid til den
europceiste Lærdoms Overlegenhed. Afguderne tabte, trods
Rafoherinas vedvarende Tillid til dem, mere og mere sin Re
spekt hos Folket, og Veien banedes for den „Autodafe", fom i
Begyndelfen af Rcmovalona den ll’s Regjering gjorde det af
med dem, uden at en Haand blev loftet til deres Forsvar.
„Afgudsbilledernes" Tid var forbi, men Afguderiet er
endnu tilbage, kun under andre Former*).
Det fortælles med adskilligt Krav paa Troværdighed, at endog Rasohe
herina, som havde været en saa ivrig Afgudsdyrker, blev utro mod de
gamle Guder paa det Sidste. Mod Slutningen af sin sidste Sygdom
sial hun nemlig have sagt, at det kanske var det Tryggeste at bede til
Christus ; thi, hvis man da tog feil, fik vel Ansvaret hvile ftaaLcererne.
Ja, de Indfødte ville endog vide, at hun paa D.odsleiet blev dM af
207
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
