Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 6) Madagaskars nyeste Historie, fra den franske Revolution til Nutiden - f) Ranovalona den II (siden April 1868)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
k) Ranovalona den >l (siden April 1868).
(Christendommen bliver Statsreligion paa Madagaskar.)
Samme Dag, Rasoherina døde, blev Ram6ma, den anden
af Radama den n’s to egentlige Dronninger, en Søsterdatter
af Ranovalona den I (en Datter af hendes Søster Rafarafoa),
som det siges, mod sin Vilje udraabt til regjerende Dron
ning under Navn af Ranovalona den II. Hun noerede og
noerer nok fremdeles stor Wrefrygt for sin Moster og „opkaldte
sig" derfor efter hende. Under sin Forgjcrngers Regjering forte
hun Titelen: „en af de tolv Dronninger", hvorom tidligere
har været talt, og forte forresten et stille og übemærket Liv.
Man syntes kun at have kjendt hende som En, der udenærkede sig
ved at være maleiui-tauKlii (egentlig blsd i Aanden o: mild,
venlig), Noget, som ogsaa har charakteriseret hende som regje
rende Dronning. Med sin Forgjcrnger synes hun at have
levet i den bedste Forstaaelse, uagtet de begge tidligere sam
tidigt have været een Mands Koner. Det samme fredelige
Forhold synes ogsaa at have fundet Sted mellem Ranovalona
den I og Rosalima, der ogsaa begge samtidigt havde været
Radama den l’s Dronninger. Hvis der her havde været den
Skinsyge, som man skulde formode mellem faadcmne Personer,
skulde man ventet, at den regjerende Dronning vilde tage Hevn
Labord, der i vr. Davidsons korte Fravær tog sig den Frihed at
„medicinere" Paa hende med indviet „Dpbevand", førsynet saavel her
med som med den fornødne Fuldenagt fra de katholske Prester her,
der selv ikke havde Adgang til hende. Saaledes blev hun, uden at
vide det, optagen i Menigheden. Om Katholikerne nogensinde virkelig
Have vovet at opfMe hende som sit Menighedslem, ved jeg ikke, ligesom
det overhovedet er vanskeligt at sige, om den hele Historie medfarer
Sandhed, skjMt jeg for min Del er tilbFielig til at,tro det. Det var
ialfald ikke uligt Katholikerne, der ofte have drevet denne Trafik
temmelig vidt, iscer med SmaabMn, som de „paa denne Maade" — for
at bruge deres egne Ord — „gjenfode, uden at Nogensomhelst har en
Anelse derom," idet de nemlig, tilkaldte som Læger for de syge BMn,
uformørket ombytte Medicinflasken med Daabsvandsflasten. Deraf
det store Antal „syge BMn" paa deres Daabslister. Alene i Tong
king dMe de i Aaret 1850 ikke mindre end 24,677 „syge BMn", men
blot 638 Voxne. Man se herom de interessante Oplysninger ien
længere Artikel af vr. Graul „om det katholske Missionsvcesen" i vr.
Kliefoths „Kirchliche Zeitschrift" 1855.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
