Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 6) Madagaskars nyeste Historie, fra den franske Revolution til Nutiden - f) Ranovalona den II (siden April 1868)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
over sin tidligere Rival, men der er intet Spor hertil. Skin
sygen synes ikke at have været saa stærk her. Forresten staa
jo gamle Enkedronninger under Lovens, d. v. s. den hcrvdede
Vedtægts, scerdeles Beskyttelse. Hvad nu Ranovalona II cm
gaar, saa har hun aldrig vist Lyst til at fortrædige Nogen.
Man fortæller, at de Indfødte allerede, medens hendes Mand
endnu var Prinds, digtede en Sang om hendes Mand (Ra
dama den II) og hans to Dronninger, hvor det blev forjættet
Ram6ma, at hun som den, der var mild i Sind, skulde saa
arve til sidst. Spaadommen gik i Opfyldelse, og Ra
m6ma viste sig ogsaa som Ranovalona den II at være
tauabX (mild i Sind).
Ranovalona den II blev først kronet paa Andahalo den
3die September 1868 med de sædvanlige Ceremonier: Dron
ningen førsikrer Folket og Folket Dronningen om gjensidigt
Venstab, der endog gaar saa vidt, at hun kalder Folket og
Folket hende „Fader og Moder". Det Nærmere om saadanne
Festligheder paa et andet Sted. Eiendommeligt for Ranovalona
den li’s Kroning var dog, at intet Afgudsbillede blev seet
under Kroningsfesten, Noget, som efter Fædrenes Sced nød
vendig hørte med til en faadan Fest, og at i dets Sted en
madagassisk Bibel, tidligere forceret til Radama den II, blev
baaren frem og lagt foran Dronningen. Allerede dette varslede
om en ny Tid. Ogsaa de forgyldte Inskriptioner paa Thronen :
„3Ere være Gud," „Fred paa Jorden," „Gud med os" o. f. v.
maatte jo lyde HM besynderlige fra en hedensk Monarks Throne.
Imidlertid vare de neppe tænkte at stulle udtrykke nogen chri
stelig Bekjendelse; dog vilde man vel neppe have brugt dem
og endnu mindre baaret Bibelen frem ved Kroningen, om ikke
Respecten for de gamle Guder allerede var næsten udslettet.
De vare nu blot tomme Skygger uden Anseelse; deres Endeligt
var ogsaa nær for Doren, da de mest oplyste yngre Mænd
foragtede dem, felv om de ikke egentlig, selv vare dybere grebne
af Christendommen. Det var navnlig de crldre Stormænd,
som havde været deres kraftigste Stotte; men af disse vare de
fleste ryddede af Veien i det sidste Opror ved Rasoherinas
Død, og yngre Mænd, hvoraf de fleste vare og ere et Slags
Fritænkere, kom til Roret. Havde end de fleste af hine des
vcerre ikke modtaget noget dybere Indtryk af Christendommens
Aand, saa havde de dog modtaget Indtryk nok af den euro
pceiste Civilisation til at sinde den gamle Afgudsdyrkelse taa
belig og til at indse, at den nye Tro ialfald var fornuftigere
end den gamle. Allerede den 21de Febr. 1869 lod baade
Dronningen og Pr.-M. sig dobe af den indfødte Prædikcmt
Andriambslo, der nu er en af Hofprcrsterne, hvilket just ikke
Madagaskar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
