Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 6) Madagaskars nyeste Historie, fra den franske Revolution til Nutiden - f) Ranovalona den II (siden April 1868)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
vil sige Meget her. Det er charakteristist for den madagassiske
Snuhed, at de to Dage iforveien giftede sig med hverandre.
Efter gammel Skik stal nemlig Pr.-Minist. altid være Dron
ningens Mand. Rainiharo var saaledes længe Ranovalona
den l’s Mand. Ravoninahitranioni var Rasoherinas Mand,
saalænge han var hendes Pr.-Minist. Da han blev styrtet af
Broderen, blev denne (den nuværende Pr.-Minist.) hendes Mand
uden dog derfor at skille sig fra sin gamle Kone. Paa
samme Vis skulde han nu ogsaa blive Ranovalona den Il’s
Mand. Men begge havde vel nogen Mistanke om, at det
gamle Forhold med to Koner paa een Gang ikke længer lod
sig fortsatte, nåar de lode sig optage i Menigheden. Der
for lod Pr.-Minist. sig stille fra sin forrige Kone, der endnu
lever, med hvem han havde flere Born, og fom fynes at have
elsket ham oprigtigt, ialfald vilde hun ikke lade sig trøste med
det Lofte at stulle faa udbetalt sin egen Vægt i Solvpenge (!)
som Vederlag for den tabte Mand. Da dette var vel gjort,
cegtede han Dronningen den 19de Febr. 1869. Den indfødte
Prcest, som dsvte dem, vovede naturligvis ikke at paatale Saa
dant, naar det allerede var gjort, og af Europæerne har Ingen,
saavidt mig bekjendt, havt Adgang til Rovamenigheden, saa
disse ere ganske uden Indflydelse paa og førsaavidt ogsaa uden
Ansvar for, hvad der foregaar der. Regjeringen har derved
ogsaa beholdt den Fordel, at ingen Kirkeafdeling her med Be
stemthed kan pege paa Dronningen som tilhorende sig, stjønt
deres Prædikanter oprindelig mestendels have været Londonner
nes Disciple.
Den 20de Juli 1869 lagdes Grundstenen til Rovakirken
Hofkirken), fom nu (i 1874) har staaet næsten fcerdig i et
Par Aar uden at blive indviet, kanske fordi man vil vente
med Indvielsen, indtil man med det Samme tror Tiden kom
men til at vælge Bekjendelse og konstituere en Statskirke,
hvortil forresten de forelobige Skridt bleve gjorte for nogle
Maaneder siden ved Regjeringens første officielle Udsendelfe af
Lærere. Den nye Kirke, opfort af Architect Pool, er en Sten
kirke med meget hsit Taarn og ret vakker. Forelsbig benyttes,
som tidligere bemærket, et af Rafoherina opfort Palads, Ma
nampi-soa, som Hofkirke, hvor en Hærstare af indfødte Præster
prædiker, i Reglen dog kun to hver Ssndag efter Tur eller vel
rettere efter hendes Majestcets Valg for hver Gang, for hvilken
Forretning de Lordagen, for Arbeidet stal gjøres, modtage 1
Bn. fom Betaling famt et godt Stykke Kjød at styrke sig paa.
Kort efterat Grundstenen til Hofkirken var lagt, bleve
Afguderne brændte (Sept. 1869). Dette Arbeide vilde nok
have taget lang Tid, hvis det havde forholdt sig saa, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
