Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - A. Madagassernes religiøs-hedenske Liv - a) Mere direkte religiøse, til „Tilbedelsen“ hørende Elementer - 1) Forestillingerne om Guddommen i Almindelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 125
rige Provindser paa derimod er mindre i
Brug i Indlandet, men mere paa Kysterne. Her i Emerina er
som er væsentlig af samme Betydning, det
langt mere brugelige. Begge betyde Skaberen eller den, som
har skabt skabte; 29,- er et Prcefix).
Hvad Brugen af disse forskjellige Ord angaar, saa er det
ialfald vist, at de oftest betegne et ophøiet, personligt (?) Væ
sen, som man tillægger enkelte Egenskaber, som ogsaa en Chri
sten maa kalde guddommelige. Det er dog mere i Ordsprog
og Kabarer, overhovedet i Forbindelse med Overleveringer fra
den „Graa Oldtid", dette træder frem, end i Nutidens alminde
lige Sprogbrug (blandt Ikkechristne mener jeg), hvoraf En
kelte have troet at burde drage den Slutning, at der i tidligere
Tid har hersket en renere Tilbedelse her, et Slags „Theisme",
idet blot eet V ces en har været erkjendt for et virkelig gud
dommeligt. Dette synes førsaavidt at finde en Ststte i Tra
ditionen, som der virkelig fortælles af de Indfødte, at der i
gamle Dage har været Mange, som ikke har villet vide noget
af Afguderne, men blot villet bede til Andriamanitra alene.
Men dels turde saadanne Fortællinger være fabrikerede af dem,
som gjerne ville fremstille sine Fædre i et efter den nuværende
Maalestok (Christendommens) gunstigt Lys, dels kun gjælde
saare sjeldne Undtagelser, saadanne, som man hos de fleste
Hedningefolk vilde kunne finde. (Hos vore Fædre havde man
saaledes, som bekjendt, enkelte Exempler af famme Natur, og
hos Grcekerne og Romerne var der i den senere Tid nok af
dem). Det vilde ogfaa være uden Analogi, om en saadan
renere „Theisme" skulde have gjort sig selv. Jeg kunde kun
tænke mig den sandsynlig under den Forudscetning, at Muha
medanerne, der, som i første Del af dette Værk omtalt, have
svet nogen Indflydelfe paa Madagaskar, skulde have efterladt
et stærkt Indtryk af Læren om een Gud, der da senerehen er
blevet forduuklet ved polytheistist Paavirkning fra andre
mer. (At nemlig Polytheismen i de senere Aar har været
almindelig, kan Ingen nægte). Men havde først Araberne
faaet indfort Læren om den ene Gud, vilde de vist ikke før
ssmt ogsaa at saa med, at Muhamed er hans „Prophet", men
dertil er der her intet Spor. De vilde isaafald vel ogsaa have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
