Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - A. Madagassernes religiøs-hedenske Liv - a) Mere direkte religiøse, til „Tilbedelsen“ hørende Elementer - 1) Forestillingerne om Guddommen i Almindelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 127
„Kan ikke jeg gjengjælde dig, saa kan Gud det"). Fra ham
venter man Hjælp i Noden og betegner denne som en „Guds
Seen ned Paa En." „Paa ham stal man vente." For ham
stal man frygte; thi han er en Hævner over alt Ondt. „Gud
elsker ikke det Onde." ..Man stal ikke snyde en Enfoldig; thi
Gud maa frygtes." (Men hvor Madagasseren Paa
dette Ordsprog i det praktiske Liv!) „En Orm, som dræbes,
har ingen Haand at slaa igjen med selv — den venter paa
Gud" (nemlig som sin Hævner; men hvor er Grusomhed
mod Dyr mere hjerteskærende end her!) „Det er bedre at
være skyldig for Mennesker end for Gud."
Disse Citater af Ordsprog, hvis Oprindelse ialfald tilho
rer en Tid, fom ligger forud for Christendommens Forkyndelse
her i Landet, og af hvilke flere hore til de vakreste, vi have
af indfødt Literatur, ere dog ikke tilstrækkelige til at bevise, at
man tidligere her kun har dyrket een Gud; thi:
a. De ovenfor nævnte Ord for Gud, fom jeg her har
overfat i Enkelttal, kunne ligefaagodt være Flertal, saa
at det hele Veien skulde hedde „Guderne". — men saa har vi
strax en Polytheisme. (Det er nemlig umuligt i Madagassisk
at skjelne Enkelttal fra Flertal, hvor der intet Talord er; og,
faavidt mig bekjendt, tales der aldrig i de gamle Ordsprog om
„een" Gnd).
d. Hine Ordsprog ere somoftest blot tomme Talemaader.
Saaledes har det gassiske: „Gud velsigne dig!" ikke mere reli
giost Indhold end det norske Mundheld af samme Form, eller
det franske Vistnok kan man indvende, at det ial
fald engang i Fortiden, da hine Ordsprog bleve til, maa have
havt sin Betydning, — men dette Bevis afkræftes igjen ved de
mange Ordsprog og Talemaader, i hvilke „Andriamanitra"
snart maa vige Pladsen for „Skjæbnen" („felv om Noget er
En bestemt af Gud, faar han det ikke, hvis ikke saa er hans
Skjæbne"), snart sættes i Klasse med allehaande Ting, som ikke
have et Fnug af Guddommelighed ved sig. Enhver Ting, fom
vækker Forbauselse, et Lommeuhr, en Kikkert, en Kanon, et
Skib, et lordstjælv, en Storm kaldes ofte uden videre „Gud."
Ja felv Risen kaldes „Gud", til fordi den horer Livets
første Fornodenheder. Dronningen kaldes Gud, Forfcedrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
