Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - A. Madagassernes religiøs-hedenske Liv - a) Mere direkte religiøse, til „Tilbedelsen“ hørende Elementer - 1) Forestillingerne om Guddommen i Almindelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 128
kaldes Gud, Forceldre kaldes Gud, og Europceere kaldes un
dertiden Gud. Ja, man fortæller, at endog en Hvalfisk er ble
ven kaldt „Skaberen" (Unådar)?), kort sagt, man synes ved
disse Udtryk saa langt fra at tænke paa noget bestemt bekjendt
guddommeligt Væsen, der skulde staa over de enkelte Afguder,
at man meget mere giver det en endnu videre Betydning end
vort Guddom og anvender det paa Alt, som af den ene eller
den anden Grnnd i Benævnerens Aine har en mere end al
mindelig stor Betydning. Alle Afguderne benævntes da ogsaa
hver for sig „Andriamanitra", og, hvis Nogen af de ovenfor
meddelte Udtalelser om denne Andriamanitra vilde slutte til
hans absolute Overhsihed over alle Afguderne og derfor beteg
ner ham som den ene sande, saa vilde han begaa samme Feil
som den, der fra Grcekernes Udtalelser om deres Theos eller
Romernes om deres Deus vilde slutte, ar disse Nationer under
hine Navne vilde have betegnet den ene og sande Gud, i For
hold til hvilken baade Zeus og Jupiter med alle deres Med
guder kun vare underordnede Væsener. Jeg har dvcelet saa
udførligt ved dette Spsrgsmaal her, fordi denne Forvexling af
et Fcellesnavn med et Egennavn virkelig i Bedømmelsen af,
hvad Madagasserne forståa ved sin Andriamanitra, synes at
have skuffet Mauge.
Forsaavidt man ved hint Guddomsnavn skulde tænke paa
et abstrakt Begreb om Guddommen, der lader sig udsige om og
anvende paa de enkelte „Guder" (og denne Opfatning lægger
Sprogbrugen her os vistnok nærmeft), saa ligger det allerede
paa Forhacmd nær, at et saadant liden praktisk Betydning kunde
saa for Livet. Her behsves noget Bestemtere, Noget, som det
falder Tanken lettere at opfatte og Hjertet at henvende fig til.
Derfor finde vi flet ingen Andriamanitradyrkelse, ingen Offere
til Guddommen som det übestemte Begreb, men blot til de
enkelte bestemte Guddomme, Afguderne, — ligefaalidt som en
Grceker bragte sin Theos (Gud i Almindelighed) et Offer (det
var de enkelte Guder, fom dyrkedes og modtoge Offere). Der er
heller ikke stort Spor af, at Andriamanitra her har paa nogen
somhelst Maade «åbenbaret sig for eller traadt i Forbindelse
med Menneskene, naar undtages et enkeltstaaende gammelt Sagn,
som vi just nn stulle nævne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
