Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - A. Madagassernes religiøs-hedenske Liv - a) Mere direkte religiøse, til „Tilbedelsen“ hørende Elementer - 2) Skytsguderne eller de egentlige Afguder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 137
gik i Slag), dyppe ned i Floden, forend de kastede sig i Vandet,
(naar der fandtes Krokodiller), bruge som Værn mod
Lynet osv.
Nogen Forudviden og veiledende Rand søgte man
neppe hos disse Guder. Det var Beskyttelse og Velsig
nelse, disse skulde give. Gjaldt det hemmelige Ting, hvortil
en overnaturlig Viden behsvedes, saa henvendte man sig enten
til Vazimbaerne og deres Organer eller til Spaamændene
Mpiskldy), hvorom Mere i det Fslgende. Disse Spaamænd
vare ogsaa istand til at skaffe tilveie lige saa kraftige oc!.y, som
selve Guderne, om de end mestendels gik under et andet Navn,
som (voloii tsliicl) , Notida osv.)
Vistnok foregave Gudebevaierne at være i Besiddelse af
en hemmelighedsfuld Viden, men denne fagde de sig ikke at
have fra Afguden, men fra en Aand, der hed Rattakaudriana
(d. v. s. Kongesønnen), der svcevede i Luften, men dog navnlig
havde sit Tilhold i et Par Stenhellere i Emerina, af hvilke
den ene var i Nærheden af Rakelimalazas By Ambohimanambola,
ca. 3 Timers Vei i Ast for Hovedstaden. Det var ham, som
havde oplært baade Spaamændene og Afgndspræsterne til deres
Forretning, og det var ham, som ogsaa fremdeles «åbenbarede
sig for dem enten i Drsmme eller i Vaagen Tilstand og indgav
dem sin Visdom osv. Underlig nok er denne Dcemon ikke
bleven Gjenstand for Tilbedelse, trods det indrommes, at det
egentlig er ham, som sidder inde med hele Visdommen.
Med Dyrkelsen af „Folkets Guder" fynes det at have
gaaet endnu langt mere uregelmcessigt til end med Dronningens.
Disse stakkels Folkeguder fik nok ofte leve paa smal Kost.
Naar Lykken var god og Hosten rig, faldt der dog altid Lidt
af ogsaa til dem. Undertiden kunde endog en Folkehob fra de
noerliggende Byer samle sig, . bringe Gaver, dandse foran
Gudens Hus og bede om hans Velsignelse. Ved saadanne
hsitidelige Anledninger gik Gudebevareren ind i Gudehuset,
klædte Afguden af og salvede ham med Kaftorolje (et Produkt,
hvorpaa Madagaskar er rigt), hvorpaa han atter klædte ham
paa og gik ud og forkyndte, at nu var Guden i godt Humor
og oplagt til at „velsigne".
Foruden alle disse mere eller mindre dyrkede Folkeguder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
