Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - A. Madagassernes religiøs-hedenske Liv - b) Halvreligiøse Elementer - 2) Hexeri og Gudsdomme (Ordalier)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 176
Sammenhæng; men et af de mere fremtrædende Udtryk i Skidy:
Tal0, er vistnok det arabiske DG’, Horoflop (egent, den ,.op
stig en de", nemlig Stjerne), dernæst: God Lykke, —et
Vink mere om, at Ekidy hænger sammen med Vintana og er
indfort fra samme Kant.
Om dens Oprindelse eller rettere dens første Fremtræden
her fortælles underlige Historier. Nogle vide at berette, at
kloge Folk fra Syden have bragt den til Emorina — og dette
er vel det Troligste. Andre sige, at den kommer fra „Ranuk
andricma", om hvem vi tidligere have talt. Et Par Mænd,
som hemmelig sik lære Kunsten fra ham, bragte den til deres
Hovding, fortællende ham, at de nu vilde være istand til at
aabenbare ham alle Hemmeligheder. Han bad da, paa cegte
gassisk Vis, om at faa vide, ved hvilke Midler han kunde før
skaffe sig en Masse Kvceg. De lovede ham. at, hvis han vilde
ihjelslaa alt det Kvceg, han eiede, san vilde han den følgende
Fredag faa igjen en uhyre Kvceghjord, Noget, de med sit Liv
vilde indestaa for. Han fulgte deres Raad og ihjelslog sit
Kvceg. Da imidlertid inden Torsdagsaften intet nyt Kvceg lod
sig se, tabte han Troen og ihjelslog den ene af Vismændene.
Imidlertid kom Fredagen og med den en Lyset fordunklende
Regnskur; ud af denne kom der store Hjorde af Kvceg. Nu
— men for fent — angrede Hovdingen at have ihjelslaaet den
ene af Propheterne, og for at gjore godt igjen, hvad der endnu
lod sig gjore godt, sluttede han en fast Venskabsvagt med den
Gjenlevende og jordede den Døde med megen Pragt. Fra den
Tid af, siger man, blev denne værdifulde Kunst Zolkets Eiendom.
Med Hensyn til Maaden, hvorpaa en Mpistidy (den, der
udover Skidy) erhverver sin overnaturlige Visdom, saa var denne
vistnok noget forskjellig hos de forskjellige Individer. Jeg kan ikke
her indlade mig paa alle Finesserne, iscer da det er vanskeligt at
anskueliggjore det Hele uden Tegninger. Grundtanken var den,
at man tog Sandkorn eller ogsaa smaa Fro af en Plante
(Voafano) og ordnede disse i bestemte Rcekker, i hvilke hver
Plads havde sit Navn (dels gassiske, dels arabiske) med en
mere eller mindre lykkelig eller ulykkelig Betydning, og det be
roede nn paa en Blanding af Beregning og Slumpetrcek, hvilke
Forbindelser man sik frem, eller med andre Ord, til hvilket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
