Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - α) Londonerselskabets Virksomhed for - 2) Trængselstiden under Ranavalona den I., 1828—61, Virksomheden maa ophæves
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 234
sion i Indlandet. Det vilde været en Velsignelse for Landet,
om dette Forsog ogsaa var blevet det sidste.
Mssioncererne i Hovedstaden/ der uden Virkning havde
protesteret imod Dronningens ovennævnte Forholdsregler som
uforenlige baade med Radamas og hendes egne tidligere Be
stemmelser, indsaa nu, at deres Virksomhed snart maatte faa
en Ende, da Dronningen ialfald slet ikke kunde ventes at ville
forlænge den Tid, som af Radama var dem indrommet til
Ophold i Landet, og den vilde om nogle Aar være udloben.
De anstrengte sig derfor nu af al Magt for at skaffe tilveie
Noget, fom kunde blive Gjerningen til Nytte, naar de selv
maatte drage bort. Blandt storre Arbeider i denne Retning,
som udgik fra deres Presfe i disfe sidste Aar, stal jeg blot
nævne „madagassisk-engelsk og engelst-madagassist Lexikon" (et
værdifuldt Hjælpemiddel for fenere Arbeidere i Missionen. Faa
Gxemplarer ere nu tilbage, og de betales med indtil 20 Daler),
en vel idiomatisk om end ikke altid nøiagtig Oversættelse af det
gamle Testamente (1835) og en aldeles udenærket Oversættelse
af første Del af Banycms Pilegrimsreife (ved Missioncer Johns),
der blev de Christne til megen Trost under Forfølgelserne.
Dronningen, der ved de Franskes Angreb paa Tamotavei
1830 og andre tilstodende Omstændigheder blev gjort mere og
mere mistænkelig, lagde efterhaanden stedse tydeligere for Da
gen, at hun snart aabenbart vilde bryde ganske med Euro
pceerne. Dog kom det ikke til noget aabenbart Brud forend i
1835. Adfkillige Indfødte af hoi Rang begyndte nu mere og
mere at lægge for Dagen sine Sympathier for Christendom
men, og dette cergrede hende. Dertil kom, at mange af de
Nyomvendte synes at have fremtraadt paa en noget uforsigtig
og udfordrende Maade) ved med Flid at fremhæve sin dybe
Foragt for Afguderi og ved sine leilighedsvise Forsog paa at
førstyrre det, nedrive Vazimbaernes hellige Grave og Lig
nende, fom de jo paa Forhaand maatte vide vilde fremkalde
Dronningens Harme, overtroisk som hun var. Fremdeles maa
det ikke oversees, at her, som i det gamle Rom, var Afgnds
dyrkelfen en Statssag, som enhver god Borger allerede som
saadan maatte lade sig være magtpaaliggende. Afgudsprce
sterne eller „Gudebevarerne", som de gjerne kaldtes, vare og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
