Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - α) Londonerselskabets Virksomhed for - 2) Trængselstiden under Ranavalona den I., 1828—61, Virksomheden maa ophæves
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 235
tillige Statsaugurer, og Afguderne vare scerligt Dronning en s.
Hun havde faaet Landet af dem, erklærede ved sin Kroning at
ville stotte sig til deres Beskyttelse, og til Gjengjæld ansaa hun
sig da ogsaa kaldet til at sorge for, at de bleve holdte i Agt
og At fornægte Afguderne var derfor i den meget iv
rigt religiøse Dronnings Vine baade en Majeftcetsforbrydelse
og et Forroederi imod Fædrelandet, hvis Beskyttere Guderne
vare. Jo mere Dronningen begyndte at forståa, at Christendom
men nødvendigvis maatte fore til Foragt for Landets Guder,
desto bestemtere blev heudes Beslutning at soge at faa den
rykket op med Roden. Guderne bares foran Armeen i Krig
for at give Haab om Seier; hvorledes knude mau vente no
gen Gunst af dem, naar deres Dyrkelse kom i Forfald ?
Endelig var Christendommen som Foragt for Guderne til
lige en Forncermelse imod alle Dronningens Forfcedre, der reg
nedes med til de Tilbedelsesværdige, — aldeles som i Rom de
„til Guderue optagne" Keisere. Endnu den Dag idag opreg
.nes gjerne i Kabarerne (offentlige politiske Taler) Dronningens
mange berømte Forgjængere som de, der have givet hende Ri
get. Kom Guderne i Foragt, saa kom ogsaa disse Forfcedre i
Foragt, og i dem vauceredes igjen Dronningen, der havde faaet
Riget fra dem og fremdeles bad til dem. Forresten synes Ra
navalona at have været en bitter Hader af alt Fremmed alle
rede som sa ad ant ogsaa uden Hensyn til Tilbedelsen.
En eiendommelig Svcermers, Nainitsiandavaka’s, übesin
dige Optræden synes at have givet det første Stod til Forføl
gelsen. Denne Mand, der var Afgndsprceft og, saavidt af Be
retningen om ham kan erfares, „ikke rigtig ved sine Fem", sam
menblandede paa en forunderlig Vis sit Hedenskab med hvad
han vidste af Christendommens Lære (han var nemlig endnu
ikke dpbt eller endog ordentlig undervist) og foiede dertil cudun
en Mængde egne Fantasier. I dette snurrige Sammensurium,
som han prædikede med glpdende Veltalenhed, indtog navnlig
af christclige Elementer Læren om Opstandelsen, Dommedag og
det tusindaarige Rige en fremragende Plads. Efter at have
proselyteret en Del i sin egen og andre Byer i Nærheden
(henimod et Par Hundrede slnttede sig, til ham), kom hau op
til Hovedstaden i Spidsen for en stor Procession, bærende den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
