Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - α) Londonerselskabets Virksomhed for - 2) Trængselstiden under Ranavalona den I., 1828—61, Virksomheden maa ophæves
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 237
paa Hevn. Han gik da snart, speidende efter en god Anledning,
til de Christnes Forsamlingshus, hvor netop en indfødt Christen
oplceste losva 24, 14 ff., af hvilket iscer Ordene: „Skiller Eder
ved de Guder, som Eders Fædre tjente", forekom ham at afgive
ypperligt Stof til en ny Anklage. En, saadan fremførte han
for Dronningen allerede den folgende Dag, sigende, at der var
Folk i hendes Land, som foragtede Dronningens Guder og
Fædrenes Skikke. De stode i Forbund med de Engelske, havde
hemmelige Moder o. s. v, og Enden paa det Hele vilde nok
blive, at Riget gik over i de Fremmedes Hænder. , Man
fortæller, at Dronningen ved dette Sorgens Budskab først brast
i Graad og derpaa svor ved sine Fædre, at hun vilde hcevne
baade deres og Gudernes Tilsidesættelse, selv om det skulde
koste Stromme af Blod.
Hun sammenkaldte nu en stor Folkeforsamling til den Iste
Marts 1835, Imidlertid var der endnu nogen Tid igjen til
den Dag, og det synes næsten, som om nogle velvillige Mænd
i hendes Naad, der, uden selv at være Christne, dog kjendte
Noget til og vidste at sætte Pris paa Christendommens Moral,
samt paa den Oplysning og de Fremskridt, som stode i Pagt
med den, havde formanet at dcempe hendes Vrede og afvende
Uveiret, idet de navnlig ogsaa forestillede hende, at det, hun nn stod
i Begreb med at gjore, sikkerlig stod i Strid Med, hvad Rada
ma vilds have gjort, om han endnu havde levet. Men nu var
det, fortæller man, at en gammel Kriger og førstokket
Hedning, der bittert hadede alt det Fremmede, kom til Dron
ningen og bad om et skarpt Spyd for dermed at gjennembore
sig selv, da han ikke lamgere kunde udholde at se sine og Fædrenes
Guder og Skikke komme i Foragt, og at det Fremmede fik mere
og mere Indgang, Noget, som — mente han — maatte
ende med, at de Fremmede ogsaa snart kom og tog Riget.
Dette opildnede paany Dronningens Harme, og den kom
nu snart til mere aabenbart Udbrud ogsaa i Forhold til Mis
sionærerne. Den 26de Februar Itz3s indfandt nogle Officerer sig
i Kirken, hvor der netop var Gudstjeneste og just var prædiket
over Matth. 8,25 („Herre, frels os, vi forgaa"), og overbragte
de der førsamlede Missioncerer en Kundgjørelse fra Dronnin
gen, gaaende ud paa, at hun takkede for deres alvorlige Be
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
