Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - α) Londonerselskabets Virksomhed for - 3) Den gjenoptagne Mission 1862 til Nutiden, — Christendommen bliver Statsreligion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 268
af Dronningen, og at de vare udsendte og underholdte af
Dronningen, Hofmenigheden og den Menighed i
Hovedstaden, som havde udvalgt dem, og som scerligt havde
Tilsyn med det Distrikt, hvortil de sendtes. Dette politisk
kloge Forslag, der gav Regjeringen sligt Tag i den hele For
retning, blev vedtaget, og 126 „Evangelister", førsynede med
saadanne Regjeringsbreve, udsendte! Dette var den madagas
siske Statskirkemission. Et videregaaende Skridt til Virke
liggørelsen af disfe Statskirketendentser blev først foretaget
for et Par Aar siden, idet Regjeringen da udenvidere tog 10
af Londonernes Elever ved deres theologiste Seminar her og
udsendte dem som lønnede direkte af Dronningen og med For
pligtelse til at afgive Indberetning alene til hende og Premier
ministeren famt i vanskelige Tilfælde at raadføre sig med
hverandre indbyrdes og med Hofmenigheden, hvilket Sidste
vil fige vcefentlig det Samme fom Dronningen og Premier
ministeren.
Denne Svcerm af indfødte Lærere med Regjeringspapiret i
Haanden har havt stor Betydning for det virkelige Liv her i
Landet; men desvcerre har deres Indflydelse været mere en ned
rivende end opbyggende. Vistnok er der ogsaa ved disse Folks
Arbeide spredt en Del Kundskaber selv i fjernere liggende Lauds
dele; men dette kan ingenlunde opveie, hvad Flerheden af disfe
„Evangelister" have udrettet til at vancere det kristne Navn
ved et forargeligt Liv, og navnlig ganske bortfljcemme og for
agteliggjøre det kristelige Lære- og Prædikeembede. Det var
jo hellerikke bedre at vente, naar man skulde udsende 126 slige
Folk paa en Tid, da man sikkerlig neppe havde 10, som, selv
blot fra Kundskabens Side seet, vare endog blot nogenlunde
stilkede dertil. Mangfoldige af de Udsendte levede et ugudeligt
Liv, drak sig fulde, bedrev Hor o. f. v. og toge Stikpenge af
Folk for at fritage dem fra at komme i Skole og dog berette, at
de vare flittige. Flerheden af dem havde ogsaa for fmaa
Kundskaber til at kunne udrette Noget fom Lærere, felv om de
vilde. Som Prædikanter kunde de kanske, trods sine smaa
Kundskaber, udrettet Adskilligt, om de havde været besjælede af
den kristelige Vidneiver, som flere af vore Lcegprædikanter i
Hjemmet. Men dette var, fom man allerede af deres Liv nok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
