Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anhang: Madagassisk „Literatur“ - I. Offentlige Kabarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 359
Efterat have advaret Folket yderligere imod saadan ind
byrdes Kiv, formaner han faderligt til hellere at være flittige
og arbeide hver med Sit, idet han fortsætter faaledes: „Jeg
erkloerer Eder, at en Mands Fattigdom ikke bor vare lamger
end en Uge og en Kvindes ikke over 14 Dage (inden den Tid
bor de nemlig have erhvervet Noget, hvis der er noget Tag i
dem). Hvis baade Mand og Kone gaar til Skoven og henter
en god Byrde Brcendeved og sælger den for 10 6 (ca. 22 tz)
og kjøber Rofia (en Art simpelt Tsi, ogfaa det Stof, man laver
det af) for 3 6. og Bomuld for 3 6. at drive Industri med
— at sige, hvis Konen førstaar sig paa Saadant, og hvilken
Kone skulde ikke forståa sig herpaa? — og sælger hvad man
faar fcerdigt, og Manden driver Handel med hvad man faar
for det, medens Konen fortsoetter med sin Industri hver eneste
Dag og ikke engang under sig Sovn om Natten: vil ikke da
„Industrien" snart erhverve en Hone, og Hsnen blive til en
And (nu begynder den gamle Historie om „Konen med Wggene"),
Anden til et Faar, Faaret til en Ko og Koen til Slave? Naar
I ere kloge og ikke dumme, vil da ikke dette blive Resultatet?
Og for de 4 6. (hvad der nemlig endnu var tilovers af
de 10 6.) kjøbes en Spade at bearbeide Jorden med, og, naar
man saa ikke sover bort Dagen, men arbeider, vil man da ikke,
inden Aaret er omme, hoste Frugter deraf til Fsde for Kone
og Vsrn? Det er angaaende dette jeg formaner dig, du Eme
rina; thi en Mands Fattigdom bør ikke vare lamgere end een
Uge eller (i det Høieste) to, og en Kvindes ikke mere end to
eller fire."
A nm. Slutningen af denne Kabar er en Sammenlig
ning, Andriampoinimerina anstiller mellem sig selv og fine For
gjcrngere, hvilke Sidste ofte, som han siger, tillod sine Slægt
ninge og Venner at rsve og stjæle fra Underfaatterne saa
Meget, de lystede; men faaledes bar ikke han sig ad. Han var
ogsaa virkelig efter Alles Vidnesbyrd en for en Gas at være
meget „retfoerdig" Konge, dertil ualmindelig klog, tapper og
erobringslysten. Han nævnes altid med megen Ærefrygt den
Dag idag som et Monster i enhver Henseende. Idet jeg her
forbigaar hans morsomme og listige Underhandlinger med Bet
sileokongen, hvorom jeg paa et andet Sted har talt, stal jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
