Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anhang: Madagassisk „Literatur“ - II. Privatkabarer - 1. Ægteskabs- og Skilsmissekabarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 376
rigtig godt sammen — siden det nu engang er saa, at Wgte
staber ikke ere knyttede, men hcegtede — (her kunde
virkelig tale om „Hoegtestab", som man siger paa Sondensre),
og, efterdi nu Skilsmissegrunde have indfundet sig formedelst
Ord, som ikke kunne forliges, (NZ. hvori Skilsmissegrunden
egentlig bestaar, er med Flid holdt dunkelt og svoevende), saa
gaar da — siger N. N. (Manden) — til mine Svigerforældre,
de, hos hvem jeg udbad mig og fik (nemlig: min Hustru), og
bring dem min Tak. Og du, Kone , siger han , kan gifte dig
med hvem du vil, Hvid eller Sort, i Vst eller Vest, i Syd
eller Nord!"
Hertil svare Brudens Forcrldre: „Du har talt sandt, min
Herre; derfor takke vi ham, eftersom han ikke har gjort 3Egte
stabet flet, men begge Parter stilles i Venstab og aftakke hin
anden i Renhed . . . derfor, gid Gud maa velsigne os alle!"
Hvis de Adskilte inden 12 Dage angre paa Skilsmissen
(navnlig gjcrlder dette Manden, som er den Handlende), saa
kunne de uden videre komme sammen igjen.
Naar Wgtefolk stiltes i Venskab, saa gjorde de ofte den
Overenskomst, at et eller flere af de Bsrn, Konen mnligens
fik senere med en anden Mand, skulde regnes for hendes første
Mands Bsrn.
Konen havde i Almindelighed ikke Ret til at forlange
Skilsmisse, uden saa var, at Manden havde cegtet en ny Kone
uden at have givet hende noget Varsko derom.
Naar Manden reiste bort for en lamgere Tid paa Handel
eller som Soldat o. L., og Konen ikke godt kunde eller vilde
følge med og hellerikke snstede at stille sig fra ham for stedse,
saa fandt ofte en temporcer Skilsmisse — „Handelsstilsmisse",
som den kaldes — Sted, idet man gjensidig kom overens om,
at Enhver i denne Mellemtid fik stelle sig, som han selv fandt
for godt med Hensyn til Ting, der vedkomme det 6te Bud.
Den styggeste Skik var dog den, at en Mand, som havde
taget sig en ny Kone, kunde, naar man ikke ved Wgtestabs
stutningen havde garderet sig herimod (cfr. ovenfor) , ncrgte sin
forrige Kone Skilsmisse og dog ikke behandle hende som Kone.
Hun var med andre Ord ved en formelig Ceremonie kastet
tilside som et Udskud. Denne Ceremonie bestod deri, at Man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
