Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anhang: Madagassisk „Literatur“ - II. Privatkabarer - 1. Ægteskabs- og Skilsmissekabarer - 2. Begravelses-Kabarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 377
den sendte hende en rod Hane, en Stav, en hvid Vanantop og
et bitte lidet Pengestykke, af hvilke det Forste og Andet
stulde betegne Forholdets Varighed (hun skulde aldrig opnaa
nogen Skilsmisse); hun stulde vedblive at være hans Kone,
indtil hun blev „hvidhaaret" og gik med Stav, — medens det
Sidste sigtede til den Fattigdom og Elendighed, hvori hun nu
blev hensat, idet hun kun fik, hvad der var uomgjengelig nød
vendigt til Livets Ophold. Heldigvis synes ikke denne gru
somme Behandling ret ofte at have været anvendt.
2) Begravelses-Kabarer.
Ved Stormænds Begravelser sendte gjerne Dronningen
en Officer for at bevidne Slagtningerne sin Deltagelse og
takke for, hvad den Afdode havde været for Landet. Følgende
er en Prove paa det Slags Kabarer:
„Saa er Dronningens Ord, fom stal forkyndes Eder
Slægtninge: N. N. er dod; faa lad da Slægtningerne vide,
at, hvis han kunde gjenkjøbes for Gods eller Penge, faa stulde
jeg -— siger Dronningen — ikke fpare dem, hvormeget der end
maatte medgaa dertil. Men hans Liv er delt af Gud (Guderne?),
— han er tagen af Andrianampoinimerina og Radama . . .
(altfaa fom vi: „famlet til Fædrene"); — faa forkynd da for
Slægtningerne, siger Dronningen, at hvad denne Mand har
gjort er i Sandhed godt, og jeg, Regenten, er den, fom gjen
gjælder det, — det er strevet i Bsgerne og stal ikke glemmes af
mig; thi den Kjærlighed, jeg beviste mod ham, stal jeg lade
uforandret gaa over paa Eder, hans Bsrn. Derfor forkynd
Slægtningerne og Alt under Himmelen, at formedelst det Gode,
N. N. har gjort, saa se nu N. N. og N. N. som hansEfter
folgere". (Bornene stulle arve hans Værdighed.)
Herpaa fvarede gjerne den ældste Son, idet han først und
skyldte sig „for sin Optræden og derpaa hilsede" paa Regenten
igjennem hans tilstedeværende Udsendinge og udtalte, hvilken
Trost det var i Sorgen at se disse hos sig, tiltalte og takkede
Slægt og Venner samt de tilstedeværende Naboer og førsikrede
dem om at ville være dem, hvad den Afdode havde været,
hvorpaa han, vendende sig pacmy til Regentens Udsendinge,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
